Annonce
Guldborgsund

Pendling er et dårligt argument

Borgmester John Brædder er skuffet over, at kommunen ikke får lov at genåbne ligeså meget som flere jyske kommuner og Bornholm. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Guldborgsunds borgmester er specielt interesseret i at få åbnet folkeskolerne helt, og kan ikke forstå ministers svar på den manglende genåbning.

GULDBORGSUND Borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder (G), mener, politikerne på Christiansborg har glemt Sydhavsøerne, da der blev lagt en strategi for, hvor i landet der fra mandag kunne genåbnes mere end det, som hovedparten af landet får lov at åbne, som for eksempel butikker, begrænsede udendørs aktiviteter, liberale erhverv som frisører og ikke mindst på skoleområdet.

Den lokale borgmester er skuffet over, at Lolland-Falster ikke blev tilgodeset som visse kommuner i det jyske og Bornholm.

Specielt peger borgmesteren på, at han gerne så, at de lokale kommuner fik lov at genåbne folkeskolerne.

- Vi har bevist de seneste uger, at vi har så lavt et smittetal, at det burde kunne lade sig gøre.

Guldborgsund Kommune har ifølge Statens Serum Instituts nyeste opgørelse onsdag det tredje laveste smittetal i landet: fire smittede de seneste syv dage. Det giver et incidenstal på 6,6 (antal smittede per 100.000 indbyggere). Dermed ligger kommunen lavere i smittetryk end i mange af de kommuner, som får øgede genåbningsmuligheder mandag. Nabokommunerne ligger næsten lige så lavt.

Onsdag aften var borgmesteren live i DR's Aftenshowet, hvor han gjorde opmærksom på, at politikerne havde glemt Sydhavsøerne, som har et meget lavt smittetal.

I Aftenshowet gav undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) den lokale borgmester den forklaring på, at Sydhavsøerne ikke var tilgodeset med lempeligere genåbningsbetingelser som det midt- og nordjyske og Bornholm, at der fra Lolland-Falster sker en daglig stor pendling af lokale borgere, som kører mod Sjælland og specielt Storkøbenhavn for at arbejde.

John Brædder mener dog, at pendlingen er et dårligt argument for ikke at give de lokale kommuner lov at genåbne mere.

- På trods af pendlingen ud af kommunerne har vi holdt smittetallet langt nede i flere uger. Og vores grundskoler er godt i gang, så jeg kan godt nok ikke se, hvorfor vi ikke kan få lov at genåbne noget mere.

- Mest af alt er jeg skuffet over, at eksperterne ikke har screenet landets smittetal, da der blev givet anbefalinger til politikerne om, hvilke områder der kunne genåbne mest.

Eksperterne kunne godt trænge til et geografikursus, mener borgmesteren.

I de kommuner, hvor folkeskolerne fra mandag får lov at åbne for de ældste elever, kræves test to gange om ugen for elever over 12 år, og det kan Guldborgsund sagtens håndtere, siger borgmesteren.

- Vi har rekrutteret 50 personer via vores jobcenter og er ved at uddanne dem til at teste for covid-19, så det krav kunne vi sagtens leve op til fra mandag, hvis det skulle være.

Borgmesteren glæder sig dog over, at butikslivet genåbner, og håber, lokalbefolkningen vil støtte op om de lokale forretninger fra mandag.

  • Borgmester John Brædder er skuffet over, at kommunen ikke får lov at genåbne ligeså meget som flere jyske kommuner og Bornholm. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes