Annonce
Guldborgsund

Personnumre lækket fra kommunens hjemmeside

Martin Michael Hansen har fundet tre læk af personfølsomme oplysninger på Guldborgsund Kommunes hjemmeside. Foto: Martin S Poulsen

Datalæk med personnumre med tilhørende adresser og andre personfølsomme oplysninger.

GULDBORGSUND Martin Michael Hansen fra Vordingborg har brugt en del af sin sommerferie på at søge efter personfølsomme oplysninger på danske kommunernes hjemmesider.

Guldborgsund Kommunes hjemmeside er ikke gået ram forbi, og her har Martin Michael Hansen indtil videre fundet tre læk af personnumre på pdf-filer på kommunens hjemmeside. Tre borgeres cpr-numre var frit tilgængelige sammen med deres navne på dokumenterne. Det er et brud på databeskyttelsesloven.

Martin Michael Hansen har udviklet et softwareprogram, der kan opsnappe personfølsomme oplysninger fra offentlige instanser. Han understreger, at han ikke har udviklet programmet og indhentet de personfølsomme oplysninger ud af ond vilje. Men det kan andre måske have.

- Kriminelle kan sagtens udvikle et lignende program, hvor de hurtigt kan gennemsøge nettet for personfølsomme oplysninger som for eksempel cpr-numre. Med et cpr-nummer og det tilhørende navn kan de kriminelle begå kriminalitet. De kan for eksempel stjæle folks identitet og optage lån eller få kreditkort i deres navn, siger Martin Michael Hansen.

Har fjernet filerne

I Guldborgsund Kommune tager man sagen alvorligt.

- Det er meget beklageligt. Men det er godt, det er blevet opdaget. Filerne er nu blevet fjernet, fortæller Martin Weis Holm, der er centerchef for politik og personale i Guldborgsund Kommune.

Ifølge Martin Weis Holm gør Guldborgsund Kommune en stor indsats for at undgå datalæk. Men det kan være svært helt at undgå.

- Vi har systemer til at scanne vores hjemmeside løbende. Men i det her tilfælde har vores systemer ikke fanget fejlen, fordi filerne var indscannede papirark, hvor personnumrene stod på sammen med billeder. Det har forvirret vores software, der derfor ikke har opfanget personnumrene. Det er en menneskelig fejl, at filerne overhovedet blev lagt ud, siger Martin Weis Holm.

Han forventer, at den teknologiske udvikling vil gøre problemet med datalæk mindre.

- Programmerne bliver bedre og bedre til at opfange datalæk, siger Martin Weis Holm.

Professor Thomas Hildebrandt fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet mener ikke, at bedre software løser alt.

- I dag er cpr-nummeret koblet til så mange data om os. I takt med den øgede digitalisering i samfundet er der flere og flere, der får adgang til systemer, hvor borgernes cpr-numre kan findes. Det giver en stor risiko for misbrug. Så tiden er måske ved at være moden til at overveje at indføre et nyt system i stedet for cpr-registeret, siger han.

I blandt andet Østrig og Portugal er det ved lov forbudt at indføre systemer som det danske cpr-system.

Med databeskyttelsesforordningen kom der fra 25. maj 2018 en forpligtelse for dataansvarlige til at underrette Datatilsynet om alle brud på persondatasikkerheden. I perioden fra denne dato til udgangen af 2018 kom der i alt 2.780 af disse anmeldelser. Størstedelen af anmeldelserne fra den offentlige sektor kommer fra kommuner.
Det Centrale Personregister (CPR) er et landsdækkende statsligt folkeregister og indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer (CPR-nummer). Registret blev oprettet den 2. april 1968. I registret registreres personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, folkekirkeforhold, slægtskab og civilstand.

  • Martin Michael Hansen har fundet tre læk af personfølsomme oplysninger på Guldborgsund Kommunes hjemmeside. Foto: Martin S Poulsen
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland