Annonce
Guldborgsund

Politi: Ny dialog med kommunen

Skiltningen på diget ser i øjeblikket sådan ud. De hvide tavler med teksten "Vis hensyn! Undlad cykling på diget" erstattede omkring nytår de rød-hvide forbudstavler. Senest har Det Falsterske Digelag fjernet de dobbeltrettede pile under de runde tavler for at imødekomme Guldborgsund Kommune og politiets krav. Foto: Anders Knudsen

Politiet har inspiceret cykel-skiltningen på Det Falsterske Dige.

SYDFALSTER Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var mandag på inspektion på Det Falsterske Dige for at tjekke, om digelaget havde fjernet de skilte, der ifølge Guldborgsund Kommune er ulovlige.

På diget står i øjeblikket en række hvide tavler med teksten "Vis Hensyn! Undlad cykling på diget", som har erstattet de tidligere rød-hvide forbudstavler.

Under forbudstavlerne har siddet et firkantet skilt med et sæt dobbeltrettede pile, der signalerede, at forbuddet mod cykling på diget gjaldt i begge retninger.

Forbudstavlerne blev fjernet i begyndelsen af januar, men pilene blev siddende indtil for få dage siden.

Men er skiltene så lovlige nu?

Det kan politikommissær Casper Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke svare klart på.

- Pilene er nu væk, men teksten er den samme. Nu skal vi lave en ny vurdering af lovligheden i skiltningen. Det kommer til at ske i dialog med Guldborgsund Kommune, hvor vi vil spørge, om skiltningen nu lever op til kommunens forventninger. Dertil skal sagen indover vores egne jurister, der også skal komme med en vurdering, siger Casper Andersen.

Den melding tager leder af Guldborgsund Kommunes naturafdeling, Frederik Cordes, godt imod.

- Det er en udmærket idé, at vi tager en ny dialog og får afstemt forventningerne nu, hvor der er sket en ny udvikling i skiltningen. Pilene er væk, og det samme er piktogrammerne på de grønne skilte, hvilket de skal have stor ros for, siger Frederik Cordes.

Det lyder som om, du er godt tilfreds?

- Det har jeg ikke sagt. Vi arbejder for byrådet og skal i sidste ende have politisk opbakning til den linje, vi lægger, siger Frederik Cordes.

Umiddelbart efter opsætningen af de nye, hvide skilte kaldte formand for teknik-, miljø- og ejendomsudvalget, Peter Bring-Larsen (G), skiltene for ulovlige og krævede dem fjernet.

Formand for Det Falsterske Digelags bestyrelse, Søren Bjerregaard, har tidligere overfor Folketidende forklaret, at digelaget ikke har planer om at gøre mere ved skiltningen, og at han og digelagets advokat vurderer, at skiltene er lovlige.

Læs også artiklen "Sommerhusejer vil reformere digelaget indefra" i torsdagens Folketidende

  • 10_syd_digebro projekt
    Skiltningen på diget ser i øjeblikket sådan ud. De hvide tavler med teksten "Vis hensyn! Undlad cykling på diget" erstattede omkring nytår de rød-hvide forbudstavler. Senest har Det Falsterske Digelag fjernet de dobbeltrettede pile under de runde tavler for at imødekomme Guldborgsund Kommune og politiets krav. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes