En 20-årig mand blev tirsdag formiddag anholdt i Nykøbing, efter politiet havde ransaget hans adresse i byen.
Et tip havde ført politiet på sporet af den 20-årige mand, og da ordensmagten gennemførte en ransagning på adressen, viste det sig snart, at tippet holdt stik.
Det skriver politiet i sin døgnrapport.
Politiet fandt nemlig 712 gram hash, en digitalvægt, nogle kontanter og otte kanonslag hos den unge mand, som naturligvis straks blev anholdt og sigtet for både salg af stoffer og for at overtræde fyrværkeriloven.
Manden blev afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken to timer senere.