Annonce
Guldborgsund

Stor interesse for byggeplaner på Cementen

Et parkeringshus i seks etager og byggeri i blokke, der ligger forskudt fra hinanden, i fire-fem etager er blandt de muligheder, der åbnes for i lokalplanen, der for tiden er i høring. Foto: jjw arkitekter

Borgerne stillede mange spørgsmål ved borgermøde om muligt kommende byggeri.

NYKØBING Hvor meget skygge vil de nye byggerier kaste? Er der virkelig så stort et behov for parkeringspladser? Hvorfor ikke bygge hotel i stedet? Og kan det passe, at Nørre Boulevard lukkes?

Spørgsmålene var mange, da der tirsdag var borgermøde om det lokalplanforslag, der for tiden er i høring omhandlende byggeri af lejligheder og parkeringshus på Cementen.

Mødet foregik digitalt, og Casper Henriksen, leder i myndighedsafdelingen i teknik og miljø i kommunen samt Peter Bring-Larsen (G) og Annemette S. Johnsen (SF), formand og næstforkvinde i teknik, miljø og ejendomsudvalget, svarede på spørgsmål.

Først viste de to politikere rundt på Cementen i en forproduceret video, hvor de fortalte om planerne, hvorefter Casper Henriksen gennemgik informationer om byggetankerne.

Her fremlagde han et skyggediagram, der, som svar på et spørgsmål, der blev stillet i en chatfunktion, belyste, hvordan skyggerne ventes at blive ved byggeri i, for parkeringshuset, seks etagers højde.

To bygninger nord for byggeriet kan blive ramt af skygge, men det primært i tidlige morgentimer samt i perioder i vinterhalvåret, lød det fra lederen.

Ikke flere arrangementer

Casper Henriksen kunne også afvise, at Nørre Boulevard, som angivet på et kort i planerne, skulle lukkes. Det beroede på en fejl.

Og så var der det om, hvorfor der ikke bygges hotel på Cementen.

- Det er da også en god idé, men det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der vil bygge det. Der er ikke kommet nogen projektforslag ind om det, men det er der på dette, sagde Annemette S. Johnsen.

Et gentaget tema var, om der var behov for så mange parkeringspladser.

- Med den udvikling, vi er inde i i Guldborgsund Kommune med mange borgere, der flytter hertil, og det skal vi være glade for, så er det ved at være et problem med parkeringspladser, så vi skal være glade for de 130 ekstra, det er, sagde Peter Bring-Larsen, der også brugte behovet som argument, da en anden spørger ærgrede sig over, at der ikke længere kan laves arrangementer på pladsen.

Det var Annemette S. Johnsen opmærksom på, og hun nævnte, at der også er et andet projekt i spil, der ikke inkluderer byggeri, men en anderledes udnyttelse af Cementen, der vil give flere parkeringspladser. Behovet for disse bliver ikke mindre, når den nye multihal står klar og ventes at trække mange gæster til større arrangementer, påpegede hun.

Mødet varede fem kvarter, men det kan genses de næste 14 dage og findes som lokaplanforslaget på kommunens hjemmeside.

Om byggeriet på Cementen
Lokalplan 198 for projektet er i høring frem til 26. april.
I denne er der som udgangspunkt mulighed for at bygge boliger i op til fem etager bestående af i alt 160 lejligheder. Disse placeres i en række boligblokke.
Lejlighederne vil være både almennyttige, private udlejningsboliger samt seniorboliger. Fordelingen er i udgangspunktet 100 almene boliger og 60 private.
Dertil kan der komme et parkeringshus i seks etager med 540 parkeringspladser. 150 bliver private til ejerne af de nye boliger, mens 390 bliver gratis, offentlige parkeringspladser. Nu er der 260 parkeringspladser på Cementen.
Lokalplanen har også fokus på at skabe et grønt boligområde. Der er blandt andet krav om, at der anlægges en park, samt at parkeringshuset kommer til at fremstå grønt og levende med planter voksende op ad siden.
Høringssvar til lokalplanen kan sendes til kommunen på mail teknik@guldborgsund.dk.

  • Et parkeringshus i seks etager og byggeri i blokke, der ligger forskudt fra hinanden, i fire-fem etager er blandt de muligheder, der åbnes for i lokalplanen, der for tiden er i høring. Foto: jjw arkitekter
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster