Annonce
Høsten 2022

STORT TILLØBSSTYKKE: LANDMAND INVITEREDE GÆSTER MED I MEJETÆRSKER

Her sender Thomas Huge endnu en far og søn afsted med en uforglemmelig oplevelse fra kornmarken og ikke mindst førerhuset på den store mejetærsker. Foto: Kim Møller Pedersen
Får man en god idé midt i høsten, er der jo ingen grund til at tærske langhalm på den. Thomas Huge gjorde i hvert fald ikke og endte hurtigt med at få en ganske lang lørdag med mange gæster i sin mejetærsker.

ØSTER KIPPINGE: Det gik pludselig stærkt med tilmeldingerne via Facebook. Og så måtte der lukkes ned for flere af den slags. Ellers var Thomas Huge nok ikke sluppet af med de sidste gæster i førerhuset på den 30 fod store John Deere-mejetærsker før lørdag ved midnatstid.

- De sidste, som nåede med ud og køre, satte jeg af ved 21.45-tiden, fortæller landmand Thomas Huge, der lørdag sammen med sin far Gunnar V. Huge arbejdede hårdt for at få kornet i hus over for Shell-tanken i Øster Kippinge. Og det arbejde var der overraskende mange, som endte med at få set helt tæt på. Både fra et førerhus i en stor traktor og altså fra en mejetærsker.

Viste landmandslivet frem

Sådan kan det gå, når man hedder Thomas Huge og ikke er bange for at vise landmandslivet frem set fra et par meter over jordhøjde i et airconditioneret kæmpestort førerhus. En stor tærsker er nemlig noget, som kan lokke ikke mindst børnefamilier til.

Jeg lagde det sådan set bare ud på Facebook, og så kunne folk melde sig til dér

Landmand Thomas Huge

- Jeg har prøvet det før for et par år siden, og det blev en stor succes dengang. Så har der siden været nogle, som har spurgt mig, om jeg ikke kunne gøre det en gang til, og så var der en dag, hvor det passede ind. Jeg lagde det sådan set bare ud på Facebook, og så kunne folk melde sig til dér. Men jeg måtte lukke ned for flere tilmeldinger i løbet af lørdagen, for det stak helt af, lyder det med et smil fra landmanden lørdag eftermiddag efter de første mange ture med gæster i kornmarken.

Siden skulle der komme endnu flere til, end det måske lige havde været planen i første omgang, men alle tilmeldte fik deres tur. Og altså helt frem til 21.45 for de sidstes vedkommende.

Da Folketidende kiggede forbi stod far Claus og mor Karina Brohus i vejkanten og fulgte med i sønnen Olivers store oplevelse ude i marken i Huges førerhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forældreros ud til førerhuset

- Vi bor et par kilometer herfra og har også marker omkring os med store landbrugsmaskiner. Men Oliver har aldrig været ude og køre i en mejetærsker før, for man går heller ikke bare lige hen og forstyrrer en landmand, der arbejder i marken. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ det her, og jeg er glad for, at der er nogen, som har sådan et overskud, lød det fra Claus Brohus.

Andre forældre i vejkanten havde lignende meldinger og ikke mindst tak rettet til Thomas Huge, hvis idé om at vise landmandslivet frem midt i en ellers travl tid med at få kornet i hus virkelig tog kegler. Og måske hjemtog landmanden også selv en gevinst. I hvert fald var der en, som var lige på nippet til at skulle starte på landbrugsskole, som fik sin første tur i mejetærsker. Og her blev der såmænd snakket elevplads engang i fremtiden hos Thomas Huge.

  • Her sender Thomas Huge endnu en far og søn afsted med en uforglemmelig oplevelse fra kornmarken og ikke mindst førerhuset på den store mejetærsker. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen