Annonce
Guldborgsund

Tiltalt i sag om knivstik kom med ny forklaring

Det var i dette hus på Nykøbingvej, at en 32-årig mand døde af et knivstik i hjertet 25. maj 2019. Gerningsmanden blev anholdt på gerningsstedet lige efter. Foto: Claus Hansen

Østre Landsret behandler sag fra Stubbekøbing.

STUBBEKØBING - Jeg skubbede ham ind i stuen, og han faldt på numsen. Han kom op og løb hen imod mig, og jeg vidste ikke, om han havde noget med. Så trak jeg kniven, men jeg kan ikke huske, hvordan jeg holdt den.

Sådan lød en ny forklaring fra den nu 32-årige Lars Trillingsgaard, da han i går udtalte sig i sin ankesag i Østre Landsret i Nykøbing.

Den 32-årige blev 13. december i fjor fundet skyldig i manddrab på den 32-årige Peter Kræsing Larsen. Straffen for forbrydelsen lød på 12 års fængsel, som blev anket til frifindelse eller formildelse.

Lars Trillingsgaard har hele tiden nægtet sig skyldig i manddrab. Til gengæld har han erkendt sig skyldig i vold med døden til følge.

Håndgemæng

Peter Kræsing Larsen blev 25. maj 2019 fundet død i sit hus på Nykøbingvej i Stubbekøbing.

Dødsårsagen var et enkelt knivstik i hjertet, og Lars Trillingsgaard, der var på stedet, blev anholdt og sigtet for manddrab.

Lige siden har han forklaret, at knivstikket skete under skubberi, som de to mænd havde i huset. Men i går skiftede han forklaring.

Anklager Nicky Petterson undrede sig meget over den nye forklaring, som han kaldte for utroværdig.

- Hvorfor kommer den først nu? Hvorfor sagde du det ikke til politiet eller i byretten, spurgte han.

Lars Trillingsgaard sagde, at under byretssagen var han ikke sig selv. Det var han stadig ikke, gav han udtryk for.

- Jeg tror ikke, at jeg bliver normal igen, sagde han.

§ 237: Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 246: Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 (grov vold, red.), været af en sådan grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdels skærpende omstændigheder, kan straffen stige til 8 års fængsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kærester eller ej

Ellers var forklaringerne fra både ham og flere vidner stort set de samme, som de havde i byretten.

Baggrunden for knivstikkeriet ligger også fast.

Lars Trillingsgaard havde i flere år haft et forhold til en nu 26-årig kvinde, som er hans halvniece.

De har boet sammen i Nykøbing og var netop flyttet ind i en lejlighed i Stubbekøbing.

Mange omkring de to opfattede dem som kærester. Men det har den 26-årige kvinde hele tiden afvist.

- Vi har kendt hinanden i nogle år, og vi har været kærester, men det var vi ikke mere. Det er vi heller ikke nu, forklarede hun igen i går i Østre Landsret.

Her prøvede hun flere gange at slippe for at vidne i sagen, men det afslog landsretten, og hun måtte svare på spørgsmål fra anklager og forsvarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tændte helt af

Sidste forår begyndte hun at se en del til Peter Kræsing Larsen, og kort før 25. maj sov hun hos ham.

Hun græd, da hun kom hjem om morgenen, men ville kun fortælle, at hun havde kysset med Peter Kræsing Larsen.

Lars Trillingsgaard blev først meget ked af det, og senere blev han vred. Under en parmiddag 25. maj drak han sig meget fuld, kørte galt i en bil og tændte ifølge de andre helt af.

De andre tre gik på værtshus, og han opsøgte Peter Kræsing Larsen på Nykøbingvej.

- Jeg ville have nogle svar fra ham, sagde han.

Han tog en stor køkkenkniv med, fordi han nok var bange for Peter Kræsing Larsen.

- Han drak og tog stoffer, og han gik med knive og knojern, sagde Lars Trillingsgaard.

Der falder dom i ankesagen onsdag i Østre Landsret i Nykøbing.

Læs også artiklen fra byretten: "Tiltalt fik 12 år for drab"

  • Det var i dette hus på Nykøbingvej, at en 32-årig mand døde af et knivstik i hjertet 25. maj 2019. Gerningsmanden blev anholdt på gerningsstedet lige efter. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland