Annonce
Guldborgsund

Verdensstjerner fejrer lokal klub

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen - her til VM i 2015 - kommer til 90-års fødseldag i Stubbekøbing til september. Foto: Achmad Ibrahim

Badmintonklub fylder 90 år og får besøg af VM- og OL-medaljevindere.

STUBBEKØBING September bliver en stor måned i Stubbekøbing Badmintonklubs historie, for klubben fylder 90 år.

Dermed er klubben den ældste badmintonklub udenfor København. Det skal fejres, endda hele to gange.

Søndag, 8. september, er der åbent hus i Stubbekøbing Hallen og hallens cafeteria med blandt andet reception for venner og sponsorer.

Og lørdag, 28. september, inviteres hele byen med til en stor fest, og den skal også holdes i hallen.

Katrine Burmann glæder sig til 90-års dagen, som skal fejres med blandt andet en halfest. Foto: Privat

Stjerner på besøg

Til det åbne hus 8. september får klubben meget fint besøg.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, der har været to af de største badmintonstjerner på kvindesiden, lægger nemlig vejen forbi Stubbekøbing Hallen.

Her skal de mellem klokken 10 og 11.40 træne og spille med klubbens ungdomsspillere.

Parret Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen har i de senere år vundet en række fornemme internationale titler.

De har vundet EM fire gange og Malaysia Open i 2012. I 2015 fik de sølv ved VM, og i 2016 blev det også til sølv ved OL.

Kamilla Rytter Juhl stoppede sidste år sin karriere, fordi hun blev gravid.

Christinna Pedersen har sagt fra på landsholdet, men hun fortsætter med at spille på sit klubhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brag af en fest

28. september er hele Stubbekøbing inviteret til stor fest i hallen.

Fra klokken 18 til 01 er der først en toretters menu og derefter musik fra scenen med hele tre navne.

Det lokale band No Juice kommer, og det samme gør folkesanger Flemming Walther. Endelig optræder DJ K, og K står for Kristian Jensen.

- Det bliver et brag af en hal- og byfest, siger Katrine Burmann, der er formand for Stubbekøbing Badmintonklub.

  • Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen - her til VM i 2015 - kommer til 90-års fødseldag i Stubbekøbing til september. Foto: Achmad Ibrahim
  • Katrine Burmann glæder sig til 90-års dagen, som skal fejres med blandt andet en halfest. Foto: Privat
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland