Annonce
Guldborgsund

Vil du synge for de ældre?

Fysisk kontakt er en mangelvare på plejehjemmene under coronapandemien, og ensomheden vokser blandt de ældre. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix. Arkivfoto

Guldborgsund Kommune samler en idébank med "på afstand-aktiviteter" for ældre, og alle kan bidrage.

GULDBORGSUND Alle gode hoveder er lagt i blød hos Guldborgsund Kommunes frivilligkoordinatorer. De arbejder i øjeblikket på at opbygge en idébank, der skal samle gode tilbud, som kan erstatte de aktiviteter, de ældre for tiden må undvære. Og alle er velkomne til at bidrage til idébanken.

Det kan for eksempel være med et tilbud om at komme ud på et plejecenter og synge en sang eller spille musik - udenfor og på afstand naturligvis.

På listen over gode idéer står allerede indsamling af en bunke iPads, så de ældre kan video-snakke med deres pårørende og se virtuelle besøg på for eksempel et museum uden at forlade deres bolig.

Danmarks Radios fælles morgensang i fjernsynet er også et forslag til at samles rundt om musikken, når DR PigeKorets chefdirigent Phillip Faber stemmer i klokken ni hver morgen.

De første quizzer og bankospil med corona-forholdsregler er også på vej tilbage i fællesrummene rundt om på de forskellige plejecentre i kommunen.

Hertil kommer diverse telefonkæder, som kommunen samarbejder med Guldborgsund Frivilligcenter og organisationer som Ældre Sagen og Dansk Folkehjælp om.

Frivilligkoordinatorerne har i begyndelsen af coronakrisen sendt breve til alle de frivillige, der plejer at komme på plejecentrene, og bedt dem om at blive væk på grund af smittefaren.

Det har de frivillige lyttet til og bakket op om, siden den offentlige del af Danmark lukkede ned for mere end tre uger siden.

Nu har frivilligkoordinatorerne sendt endnu et brev til de frivillige med bøn om at bidrage til idébanken.

- En del af de frivillige har meldt tilbage, at de er glade for at høre fra os, og at de gerne vil bidrage, hvor de kan. De er jo glade for deres daglige opgaver og kontakter i coronafrie hverdage og savner også de ældre på plejecentrene. En del af dem bliver også selv ensomme uden den kontakt, fortæller leder af afdelingen for folkesundhed i Guldborgsund Kommune, Else Mortensen.

Hvis man har idéer, tilbud og bidrag til idébanken, er man velkommen til at kontakte kommunens frivilligkoordinatorer.

En af dem er Jamal Tamimi-Sarnikowski, der tager imod på telefon 25 18 18 60.

Der arbejdes i øjeblikket også på tværs af kommunen mellem afdelingerne for fritid, kultur, Borgerservice, sundhed og Guldborgsund Frivilligcenter om at samle de særlige tilbud, der opstår under coronakrisen, så borgerne får én indgang til oplevelser, de kan nyde på afstand og hjemmefra - hvilket også kan komme ældre til gode.

Læs også artiklerne
"Ældres ensomhed vokser" - "Banko med sprit og afstand" - "Telefonrådgivning til utrygge ældre" og "Ældrerådet er stærkt bekymret for corona-ensomme ældre" i lørdagens Folketidende.

  • PLUS Østeuropæere er attraktive i ældreplejen
    Fysisk kontakt er en mangelvare på plejehjemmene under coronapandemien, og ensomheden vokser blandt de ældre. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix. Arkivfoto
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb