Annonce
Indland

144 nye tilfælde af coronasmitte siden mandag

Antallet af nye tilfælde af coronasmitte overstiger igen 100. Men antallet af indlagte falder til 20 personer.

Yderligere 144 personer er smittet med coronavirus, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Antallet af coronarelaterede dødsfald stiger med 1 til 621 dødsfald, mens indlagte falder med 3 til 20 personer.

Mandag blev der meldt om 76 nye smittetilfælde, men tirsdag er antallet igen oppe over 100.

De seneste uger har der været genopblussen af smitte i blandt andet Aarhus og Ringsted.

Det har ført til et påbud om brug af mundbind i den kollektive trafik i landets næststørste by.

Ifølge de nye tal er der registreret 56 nye tilfælde af coronasmitte i Aarhus Kommune.

I Silkeborg Kommune, der også har udviklet sig til et hotspot for coronasmitte, meldes der om fem nye smittetilfælde.

Mandag blev påbuddet om brug af mundbind i den kollektive trafik udvidet til - udover Aarhus - at omfatte Silkeborg, Favrskov, Skanderborg, Odder og Horsens.

- Jeg hæfter mig ved, at vi fortsat har over 100 nye smittetilfælde. Så vi har ikke knækket kurven endnu, siger professor i virologi Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet.

- Hvis man skal være positiv, så kan man sige, at tallene ikke er på himmelflugt. Men vi mangler stadig at se effekt af de opstramningstiltag, der er sat i værk de seneste dage, siger han.

Ifølge professoren går der typisk fem til syv dage, før man kan begynde at måle effekten af disse tiltag i forhold til smittetallene.

- Vi er stadig i et forløb, hvor vi ser en tendens til lokale udbrud. Vi har også et kontakttal på 1,4 (udtryk for at 1 coronasmittet person i gennemsnit smitter 1,4 personer, red).

- Vi er stadig i gang med at inddæmme virus, og jeg synes, at de tiltag, der er sat i værk, er de rigtige, siger Søren Riis Paludan.

Samlet set er 14.861 personer blevet testet for coronavirus siden opgørelsen mandag.

Af tallene fremgår også, at det er Region Midtjylland, der med syv patienter har flest coronapatienter indlagt på sygehusene.

Dernæst følger Region Sjælland med fem indlagte og Region Nordjylland med fire indlagte.

Region Hovedstaden har tre indlagte og Region Syddanmark blot én.

Siden februar har i alt 14.959 personer herhjemme været smittet med covid-19, som er navnet på sygdommen udløst af coronavirus.

Her er link til myndighedernes coronaovervågning
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland