Annonce
Indland

344 nye tilfælde med coronavirus - indlæggelser falder

Færre danskere testes for covid-19. Det giver ifølge overlæge mere usikkerhed om vurderingen af epidemien. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter et par dage med under 300 daglige smittetilfælde per dag er antallet af smittede gået lidt op tirsdag.

Der er det seneste døgn registreret 344 nye tilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af smittetilfælde er lidt højere end de seneste dage, hvor der har været under 300 tilfælde om dagen, men der har også været en del udsving i, hvor meget der bliver testet.

Ifølge overlæge og professor Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital, er smittesituationen i øjeblikket stabil.

- Vi har lige nu en stabil tilstand med lav smittespredning. Der er ikke noget, der i den nære fremtid truer, vurderer han.

Det er ifølge overlægen svært at spå om udviklingen den kommende tid, hvor vejret bliver koldere, og flere mødes indendørs.

De seneste smittetilfælde er fundet blandt 37.200 PCR-test, som man får taget via en podning i halsen.

Antallet af test er overordnet set faldet markant de seneste dage, hvilket skal ses i sammenhæng med, at langt størstedelen af befolkningen er blevet færdigvaccineret.

Ifølge Henrik Nielsen gør det lavere antal test, at vurderingen af epidemien bliver på et mere usikkert grundlag.

- Vi ved heller ikke, hvad baggrunden for testningen er. Men man må formode, at det er danskere, der føler sygdomstegn, og de nære kontakter, siger han.

Det skyldes blandt andet, at der ikke længere et krav om coronapas, når man skal ud og spise eller til koncert.

Det lavere antal test kan betyde, at der i øjeblikket er et større mørketal - altså smittede personer, der ikke bliver testet.

En løsning på det kunne ifølge Henrik Nielsen være, at tilfældigt udvalgte borgere fra forskellige aldersgrupper over efteråret blev inviteret til at blive testet for at se, hvor mange der er smittet, uden at de ved det.

På landets sygehuse er status tirsdag, at antallet af indlagte med coronavirus er på 96. Det er tre færre end mandag. Det er samtidig det laveste antal indlagte siden midten af august.

Der er registreret yderligeret tre dødsfald. Dermed har Danmark samlet 2633 dødsfald relateret til corona.

Antallet af daglige vaccinationer er også gået markant ned i løbet af de seneste måneder, da de fleste er vaccineret.

Det seneste døgn er der givet knap 7000 stik. 74 procent af befolkningen er færdigvaccinerede.

  • Drive-in COVID-19-test
    Færre danskere testes for covid-19. Det giver ifølge overlæge mere usikkerhed om vurderingen af epidemien. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland