Annonce
Indland

Ældre med migræne er vanskeligere at behandle, viser studie

Migræneanfald hos ældre har en tendens til at blive mildere i intensitet, men hyppigere i frekvens. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ældre oplever typisk hyppigere anfald og har oftere kronisk migræne end yngre. Det viser nyt dansk studie.

Ældre med migræne har oftere et mere komplekst sygdomsbillede end yngre med migræne.

Det viser et nyt dansk studie, der retter fokus mod de over 60-årige i den hidtil mest omfattende kortlægning af migræne hos ældre.

Det skriver Nationalt Videnscenter for Hovedpine i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det samlede sygdomsbillede er ofte mere komplekst hos ældre end hos yngre. Det gør det vigtigt, at både patient og behandler har særlig opmærksomhed på at undgå og opdage eventuelle bivirkninger og utilsigtede hændelser.

Det siger læge og lægefaglig rådgiver ved Nationalt Videnscenter for Hovedpine Thien Phu Do i pressemeddelelsen.

I studiet beskrives en række faktorer, som gør behandling og diagnostik af migræne hos ældre mere kompleks.

Ældre med migræne oplever typisk hyppigere anfald, der dog er mindre intense. De har også oftere kronisk migræne end yngre, og de får oftere medicin for andre sygdomme.

Læs pressemeddelelsen fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine her

Af disse grunde bliver ældre med migræne som regel frasorteret i kliniske afprøvninger af nye lægemidler, skriver Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

Uden de ældre med migræne som en del af afprøvningen bliver det nemlig lettere at være sikker på, at den effekt, man ser i afprøvningen, skyldes lægemidlet og ikke andre faktorer.

- Ulempen er desværre, at vi dermed har mindre viden om, hvordan moderne migrænemedicin virker hos ældre.

- Vi bør ændre praksis, når vi laver studier, der afprøver medicin, så ældre i højere grad bliver inkluderet, siger Messoud Ashina, professor og overlæge fra Dansk Hovedpinecenter samt leder for Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

Migræne er typisk værst for de ramte, når de er midt i voksenlivet.

Til gengæld oplever mange en bedring som ældre. Det gælder især for episodisk migræne, mens kronisk migræne oftere fortsætter senere i livet.

Men en del lever med migræne også som ældre. Af dem, der har migræne, er det omkring syv procent, der har migræne i 60-69-årsalderen, mens det er fire procent i alderen 70 år eller mere.

/ritzau/

  • Plejecenter
    Migræneanfald hos ældre har en tendens til at blive mildere i intensitet, men hyppigere i frekvens. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ejer bekræfter: Det skal gammel Aldi bruges til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Nye regler spænder ben for Lennart: Nu sidder han ensom i sit hjem

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt