I løbet af kort tid vil kommunerne formentlig få helt nye muligheder for at udbyde opgaver på ældreområdet til private leverandører.
I modsætning til i dag bliver det blandt andet muligt at udbyde en række forskellige opgaver i et samlet udbud, og kommunerne vil ikke længere selv være tvunget til at byde på opgaverne.
Hos Ældre Sagen frygter man, at de nye udbudsregler vil friste nogen kommuner til at spille hasard med ældre plejekrævende borgeres helbred ved at indgå store omfattende kontrakter med enkelte private udbydere.
- Det betyder, at kommunerne skal have en ret omfattende plan B liggende parat i skuffen, hvis en stor aktør pludselig går ned eller trækker sig ud af markedet, siger Olav Felbo, chefkonsulent hos Ældre Sagen.
- Vi skal have sikkerhed for, at for eksempel ældre sengeliggende mennesker, der har behov for pleje hver dag, ikke pludselig står uden hjælp, siger han.
Olav Felbo er bekymret for, at det fremover bliver nogle få store private aktører, der kommer til at dominere området, fordi de mindre leverandører ikke har tilstrækkelig volumen til at kunne deltage i de nye store udbud.
Men social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) har tillid til, at kommunerne vil finde en fornuftig balance.
- Hvis en kommune bare lægger alt ud i udbud, vil den ikke kunne leve op til sin forsyningsforpligtelse, hvis leverandøren pludselig svigter. Så når en kommune udbyder en opgave, skal den samtidig vurdere, om kommunen er i stand at overtage og løfte opgaven akut, siger Karen Hækkerup.
Karen Hækkerup forventer at kunne fremsætte lovforslaget om de nye udbudsregler senere i januar, og at reglerne vil træde i kraft, lige så snart de er vedtaget. Regeringen har ifølge ministeren sikret sig, at der er flertal for forslaget i Folketinget.
Ifølge en analyse af kommunale effektiviseringsgevinster i 2013, som Kommunernes Landsforening offentliggør torsdag, har hver sjette kommune planer om allerede i 2013 at benytte sig af nye regler for udbud af opgaver på ældreområdet.
Ifølge regeringens beregninger vil de nye regler kunne give kommunerne besparelser på samlet 132 millioner kroner om året.
/ritzau/