Borgere søger svar om nye regler for hvornår man kan dø

Nye regler, der kan give større medbestemmelse over egen død, har fået flere borgere til at gribe telefonrøret for at søge svar på presserende spørgsmål.

Siden regeringen i tirsdags fortalte om et nyt behandlingstestamente, har mere end 100 borgere ringet til Sundhedsdatastyrelsen, der forvalter det.

- Vi er blevet ringet op af en del borgere. Vi har haft 20 opkald bare her til formiddag, siger Lisbeth Nielsen, direktør i styrelsen.

Fra nytår kan borgere oprette et juridisk bindende behandlingstestamente, der ifølge direktøren kan give borgere større indflydelse på livets sidste fase.

Mange af dem, der ringer, er interesseret i at udfylde et behandlingstestamente eller spørge ind til det praktiske omkring det.

Behandlingstestamentet giver mulighed for, at man kan tage stilling til, om livsforlængende behandling skal sættes i gang, hvis man på et tidspunkt ikke er i stand til selv at tage stilling til det.

- Det er ikke så meget tænkt i helt akutte situationer, hvor raske mennesker bliver dårlige, siger Lisbeth Nielsen og tilføjer:

- Det er tænkt til de her situationer, hvor man ikke længere selv kan tage stilling af forskellige årsager.

Det kan eksempelvis være, hvis man ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge livet, men ikke gøre at man får det bedre eller får lindret smerter.

Hvis tilfældige mennesker falder om på gaden, så skal man selvfølgelig forsøge at redde dem, påpeger Lisbeth Nielsen.

- Det er et redskab, som er tilgængeligt for læger og sygeplejersker, som står i en konkret behandlingssituation. Det er ikke sådan, at man skal gå med et skilt på maven, siger hun.

Behandlingstestamentet kommer til at afløse det nuværende livstestamente, der er vejledende for sundhedspersonalet, der har adgang til det. Men borgere, der i forvejen har et livstestamente, mister det ikke.

Fra 1. januar 2019 kan danske borgere, der er over 18 år, oprette et behandlingstestamente på hjemmesiden sundhed.dk.