Annonce
Indland

Brostrøm klipper sig selv og opfordrer til at støtte frisører

Søren Brostrøm har søndag klippet sig selv, fordi landets frisører holder lukket. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsens direktør har klippet sig selv, men betalt sin frisør. Brian Mikkelsen vil gøre det samme.

Landets frisører holder lukket, imens coronavirusset har gjort sit indtog i Danmark.

Derfor må man givetvis selv ty til saksen, hvis man vil klippes. Det har Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i hvert fald gjort.

Han har nemlig klippet sig selv, og alligevel overført et beløb på MobilePay til sin frisør, der holder lukket som følge af regeringens tiltag mod coronavirus.

- Har klippet mig selv med maskine, blevet skævt i nakken. Har dårlig samvittighed i forhold til min frisør Alaa-Eddine, som har lukket forretning, men får bøvl med skæve frisurer når han åbner igen.

- Så jeg har sendt ham MobilePay, med det jeg plejer at betale ham. #støtdinfrisør, skriver Søren Brostrøm på Twitter, hvor han også har vedhæftet et billede af resultatet.

I de seneste uger har erhvervslivet råbt på hjælp - både i form af hjælpepakker, men også støtte fra kunderne, da mange butikker og erhvervsdrivende er økonomisk presset.

Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv, bifalder Søren Brostrøms opfordring, der imødekommer mange forretningsdrivendes nødråb.

- Det er enormt sympatisk, det Brostrøm foreslår. At man holder kontakten ved lige og bruger de penge, der skal til, for at de stadig har en forretning i forhold til detailhandlen, sin frisør eller der hvor man køber sit tøj, siger Brian Mikkelsen.

Han tilføjer, at han endnu ikke selv har haft behov for at blive klippet, men han vil gøre som Søren Brostrøm, når tiden er inde.

Brian Mikkelsen er tilfreds med de foreløbige hjælpepakker fra politisk side, men han efterlyser også udvidede tiltag til blandt andet de mindre, selvstændige erhvervsdrivende.

- Alt det, der kan komme ud over de hjælpepakker, som vi synes er fornuftige, vil hjælpe de små selvstændige rigtig meget.

- Vi har brug for de små selvstændige i Danmark. Det er ikke bare frisører, det er også herretøjsforretninger og andre selvstændige, der er en del af vores kultur i Danmark. De fleste virksomheder er små, og det er vigtigt, vi alle bakker op om dem, siger Brian Mikkelsen.

Forskellige kampagner har den seneste tid opfordret til, at man alligevel betaler for eksempelvis koncerter, der er aflyst eller et medlemskab i et fitnesscenter, man ikke kan bruge.

Den delvise lukning af Danmark fortsætter indtil videre til 13. april.

Lørdag skrev Mette Frederiksen på Facebook, at hun hverken tror eller håber, at Danmark vil være lukket i flere måneder.

Søndag deltog hun i et videomøde med fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og store danske virksomheder, hvor man blandt andet drøftede mulighederne for at åbne samfundet igen.

  • Søren Brostrøm har søndag klippet sig selv, fordi landets frisører holder lukket. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland