Der lå et tungt ansvar på skuldrene af Hans Blix for 20 år siden.
Det handlede om krig og fred, og den svenske diplomat, der fylder 95 år den 28. juni, havde en hovedrolle.
Efter Iraks invasion af Kuwait i 1990 og krigen året efter blev Irak ramt af omfattende FN-sanktioner.
Iraks daværende diktator, Saddam Hussein, blev afkrævet at udlevere sine masseødelæggelsesvåben og fortælle om sine programmer for masseødelæggelsesvåben.
Diktatoren afviste. Ingen masseødelæggelsesvåben hos os, lød svaret.
Omverdenen troede ikke på regimet i Bagdad.
I år 2000 blev Hans Blix koblet på sagen. Han var tidligere chef for FN's atomenergiagentur (IAEA), og nu skulle han lede efter masseødelæggelsesvåben i den irakiske ørken.
USA's præsident, George W. Bush, og hans allierede, herunder Storbritannien og Danmark, var utålmodige og beskyldte irakerne for at drive gæk med inspektørerne.
Da det blev februar 2003, havde Blix og hans folk gennemført inspektioner omkring 700 steder, skriver The Guardian. Der var ikke fundet masseødelæggelsesvåben.
Men for mange tvivlere var det ligesom med liv i rummet.
Bare fordi vi ikke har fundet noget, er det ikke det samme som at konkludere, at vi er alene i universet.
Amerikanerne og deres allierede angreb Irak trods de tomhændede FN-inspektører.
Selv om Blix ikke fandt masseødelæggelsesvåben, kunne han alligevel ikke hindre krigen.
Der er i øvrigt stadig ikke fundet masseødelæggelsesvåben.
Hans Blix sagde i marts i anledning af 20-års-dagen for angrebet, at invasionen viste, at udenlandsk intervention normalt ikke virker særlig godt, skriver The Guardian.
- En lære fra Irak-krigen er behovet for at holde fast i kendsgerninger, sagde han.
- Anarki kan være værre end terror.
Han har også kritiseret Danmark efter angrebet.
- Den danske regering stolede på den amerikanske regering, hvor lande som Tyskland og Frankrig lyttede mere til våbeninspektørerne, sagde han i et interview med TV2 News i 2007.
Hans Blix er med sine 95 år en gammel mand. Han er ikke så aktiv mere.
Men han har i de senere år holdt forelæsninger på universiteter, og han har også fået et institut opkaldt efter sig på Stockholms Universitet.
Det er Hans Blix' center for internationale relationers historie, der blev åbnet i 2020.
Blix har læst internationale forhold og jura på universiteterne i sin fødeby, Uppsala, og i Stockholm.
I 1960'erne og 1970'erne var han embedsmand i den svenske udenrigstjeneste, og i 1978 og 1979 var han svensk udenrigsminister.
Han var fra det parti, der i dag hedder Liberalerna.
Fra 1981 til 1997 var han så generaldirektør for FN's atomagentur.
Han bor i Stockholm med sin kone, Eva Kettis. Parret har to sønner.
/ritzau/