Annonce
Indland

Dansk Eurovision-håb aflyser interview inden skæbnesang

Reiley sparer på energien og stemmen, så han kan synge Danmark i årets Eurovision-finale. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Danmarks grandprixhåb, Reiley, har aflyst og skubbet en række interview, fordi han vil passe på sig selv.

Torsdag afgør seere verden over, om de vil have den danske Eurovision-deltager, Reiley, i finalen.

Her går den færøskfødte TikTok-stjerne på scenen i semifinalen for at kvalificere sig til kulminationen på det internationale melodigrandprix.

Det kræver fysisk og mental forberedelse. Med den begrundelse har Reiley besluttet at aflyse og skubbe en række interview for at spare på stemmen og energien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er meget presse - og pres. Og fans. De er så passionerede, siger Reiley.

- Jeg prøver at sikre mig, at jeg passer på stemmen og på energien de sidste par dage inden showet.

Eurovision-håbet forsikrer, at han er toptunet til at synge Danmark ind i finalen.

- Stemmen har det godt, og jeg har det godt. Jeg er meget klar. Vi prøver bare at bevare energien til på torsdag, lyder det fra Reiley.

Det er ikke krukkeri, det er simpelthen bare noget, der kan begynde at sætte sig i stemmen, hvis han sidder og skal snakke hele tiden, siger DR's grandprix-chef, Erik Struve Hansen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er meget på spil i årets Eurovision, for Danmark har ikke stået i en finale siden 2019.

Hos DR designer man Reileys dage ud fra, hvad sangeren har brug for, så han kan stå knivskarpt på scenen torsdag aften i Liverpool Arena foran publikum og de hundrede millioner af tv-seere, der kigger med verden over.

- Reiley har fyret den maks af i perioden op til Eurovision og har lavet utroligt meget presse og absurd mange interviews. Nu prøver vi at give ham ro, så der er fuldt fokus til showet, siger DR's grandprixchef, Erik Struve Hansen, og understreger:

- Det er selvfølgelig superærgerligt, at han har måttet aflyse og skubbe nogle interview. Det er ikke krukkeri. Det er simpelthen bare noget, der kan begynde at sætte sig på stemmen, hvis han skal sidde og snakke hele tiden. Man er også meget på, når man bliver interviewet, og bruger krudt på det.

37 lande stiller op i årets Eurovision. Men der er kun plads til 26 nationer i den endelige finale. Derfor skæres feltet ned i to semifinaler, som afvikles tirsdag og torsdag.

Den grande finale finder sted lørdag aften.

Årets Eurovision afholdes i den britiske storby på vegne af krigshærgede Ukraine, som vandt sidste års grandprix.

Både semifinaler og finalen sendes på DR1.

/ritzau/

  • Dansk Melodi Grand Prix 2023
    Reiley sparer på energien og stemmen, så han kan synge Danmark i årets Eurovision-finale. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Eurovision 2023: Erik Struve Hansen
    Det er ikke krukkeri, det er simpelthen bare noget, der kan begynde at sætte sig i stemmen, hvis han sidder og skal snakke hele tiden, siger DR's grandprix-chef, Erik Struve Hansen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

4.500 kroners dusør: - Una er som et familiemedlem

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen