Den akutplan, regeringen og Danske Regioner torsdag formiddag har præsenteret, bliver overordnet godt modtaget hos Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patientforeninger og pårørendeforeninger i Danmark.
Vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel, kalder planen både god og nødvendig.
- Det er en god og nødvendig plan for at få igangsat nogle tiltag, der kan hjælpe de mange patienter, som venter på at få behandling i dag, siger hun.
I aftalen, hvor der er afsat to milliarder kroner frem til 2024, er der flere initiativer, der skal sørge for netop det.
Blandt andet skal sprogkravet til sygeplejersker fra tredjelande lempes. Og det er et af de elementer i aftalen, hvor Danske Patienter godt kan have en bekymring, fortæller Annette Wandel.
Det kan betyde, at man lokalt skal lave sprogvurdering, og det kan skabe en stor forskel på, hvordan det bliver vurderet. Og det kan skabe usikkerhed.
- Kommunikation, altså det, at man kan forstår, hvad der bliver sagt og kan udtrykke sig, det er et kerneelement i patientsikkerhed. Så der kan vi godt være bekymrede.
- Og derfor er det vigtigt, at man følger op, så der ikke sker en kvalitetsbrist her. For vi er helt med på, at det er nødvendigt at skrue tempoet op i forhold til at få udenlandske læger ind. Vi har brug for dem, siger hun.
Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med sprogkravene for sundhedspersoner fra EU- og EØS-lande. EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein.
Det betyder, at der ikke længere skal være lovkrav om at bestå en danskprøve inden en eventuel evalueringsansættelse.
En evalueringsansættelse er en ansættelse på minimum seks måneder på fuld tid. I den periode kan eksempelvis et sygehus vurdere den ansattes kompetencer og kommunikative evner.
Desuden vil regeringen fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.
Det skal give lægerne mulighed for at prioritere de mest syge patienter først.
/ritzau/