Annonce
Indland

Elever i 4. klasse er blevet langt dårligere til at læse

Elever i 4. klasse læser dårligere, end de har gjort i de 15 år, Danmark har medvirket i international læseundersøgelse. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Kurven går nedad for danske elevers læseevner, viser undersøgelse. Svage læsere er blevet svagere og flere.

Danske skoleelever i 4. klasse læser dårligere end tidligere.

Det viser en international læseundersøgelse, der kaldes Pirls.

Faktisk har de danske elever ikke været så dårlige til at læse og forstå en tekst i de 15 år, Danmark har medvirket i undersøgelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen blev første gang foretaget i 2001. Siden er den blevet gennemført hvert femte år. Danmark har været med i undersøgelserne siden 2006, og den netop offentliggjorte undersøgelse er gennemført i 2021.

I den placerer danske skoleelever sig i gennemsnit på et middelniveau blandt i alt 65 lande og regioner over hele verden.

Op mod 25 procent af de danske elever kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.

Det siger Simon Skov Fougt, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og leder af den danske del af undersøgelsen.

Link til Pirls-undersøgelsen

Elevernes læsekompetence beskrives ud fra niveauerne meget højt, højt, middel og lavt.

- Der er ikke sket noget med de dygtigste læsere, men vores svage læsere er blevet svagere, og der er blevet flere af dem, siger han på et pressemøde tirsdag formiddag.

Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del af middelniveauet. Her ligger de sammen med eleverne i blandt andet Sverige, Norge, Tjekkiet og Bulgarien.

Imens scorer lande som Singapore, Hongkong, England, Finland og Polen alle signifikant højere end Danmark.

Undersøgelsen er blevet gennemført under coronapandemien.

Og ifølge Simon Skov Fougt er der heller ingen tvivl om, at nedlukninger og perioder med onlineundervisning har spillet en rolle i forhold til elevernes læsefærdigheder.

Simon Skov Fougt henviser til, at læsescoren er faldet signifikant i 22 lande.

Pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet

- Det har vi aldrig set før i Pirls. Den eneste forklaring, vi kan se, der har haft betydning på tværs, er nødvendigvis coronapandemien.

Men det er ikke alt, tilføjer han.

- Vi er til gengæld også overbeviste om, at det er en fejlslutning at bortforklare det danske fald med corona, siger han.

Noget af det, der ifølge lektoren påvirker elevernes læsefærdigheder, er, hvor meget de læser i fritiden.

Det gælder særligt skønlitteratur, som eleverne generelt læser mindre af.

- Vi kan se, at der er færre elever, der læser hver dag eller næsten hver dag, siger han og tilføjer:

- Det har store konsekvenser for de elever, der aldrig læser i deres fritid.

Elevernes forældre læser også mindre i fritiden, viser undersøgelsen.

Samtidig viser den, at det kun er de norske elever, der har mindre læseglæde end de danske.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder læsning "nøglen til skolens øvrige fag".

Han er derfor "langtfra tilfreds" med, at det særligt er svage elever, som får det sværere.

- Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger, siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Næsten 400.000 elever har deltaget. Herhjemme har 4821 elever fra 197 danske grundskoler deltaget.

/ritzau/

  • PLUS Skoler ringer ind til udfordrende efterår
    Elever i 4. klasse læser dårligere, end de har gjort i de 15 år, Danmark har medvirket i international læseundersøgelse. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland