Annonce
Indland

En forsker med viden om tidens værdidebatter

Islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen har vundet flere priser. Han fylder 60 år den 28. august. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen besøger ofte de arabiske lande for at holde sig opdateret på den religiøse og politiske situation. Nu fylder han 60.

Den arabiske verden har været den store interesse i hele Jakob Skovgaard-Petersens voksne liv.

I dag er Skovgaard-Petersen, der fylder 60 år den 28. august, professor på Københavns Universitet og kendt for sin omfattende forskning i moderne islam.

Han studerede som ung i både Kairo, Damaskus og Holland. Siden blev han universitetsansat og har ud over sit virke der skrevet flere bøger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller selv, at det spændingsfelt, der ligger mellem religion og politik i muslimske lande, tænder hans faglige gnist.

- Min interesse går mest på religionen. Men for at forstå religionen må man forstå dens rammer, siger han.

Han besøger flere gange om året arabiske lande. Nogle gange som privatperson for egen fornøjelses skyld og for at holde sig opdateret, andre gange i arbejdsøjemed.

Jakob Skovgaard-Petersen forsker i et område, der ofte vækker store følelser, og hvor der er noget på spil.

Det mærkede han under Muhammedkrisen, hvor han var i vælten, da han i årene omkring virkede som direktør i Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut.

Senere skrev han en bog om Muhammed - som i øvrigt også skabte debat, da den indeholdt tegninger af Muhammed, blandt andet med en bombe i turbanen.

For et par år siden blev Jakob Skovgaard-Petersen centrum i en opsigtsvækkende sag.

Folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl kaldte Jakob Skovgaard-Petersen "enøjet".

Jakob Skovgaard-Petersen er helt uenig og kalder i dag episoden for ubehagelig.

Jakob Skovgaard-Petersen fik støtte fra blandt andet Rektorkollegiet, Magisterforeningen og Videnskabernes Selskab samt over 250 kolleger, der skrev under på et indlæg, og sagen åbnede dermed også en bredere debat om, hvordan forskere oplever politisk pres - måske særligt dem, der beskæftiger sig med de værdipolitisk ømtålelige områder.

- Jeg er jo glad for, at der er stor interesse for, hvad jeg beskæftiger mig med, siger han.

- Men der har været forsøg på at diskvalificere mig som ekspert, og det er meget ubehageligt.

Jakob Skovgaard-Petersen har vundet flere priser for sit arbejde. Blandt andet modtog han i 2011 DR's Rosenkjærpris for god formidling af sit stofområde.

Når han ikke har næsen i forskningen, holder han af at vandre. Nogle gange kombinerer han interesserne og vandrer en tur i de arabiske lande, han så ofte besøger.

Jakob Skovgaard-Petersen er gift, har to børn og et barnebarn. Fødselsdagen skal fejres med en festforelæsning på universitetet og senere en fest med familien.

/ritzau/

  • Linda Kastrup
    Islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen har vundet flere priser. Han fylder 60 år den 28. august. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning