Annonce
Indland

En tredjedel af vælgerne i Nuuk har sat valgkrydset

Sara Olsvig, formand for IA (Inuit Ataqatigiit), afgiver sin stemme i Godthåbhallen. Grønlændere går til valgurnerne og skal vælge medlemmer til selvstyrets parlament, Inatsisartut, tirsdag. Foto: Scanpix/Christian Klindt Sølbeck

Jeg har en god mavefornemmelse, siger IA-leder Sara Olsvig, da hun afgiver sin stemme i Godthåbhallen tirsdag.

Selv om det går langsommere end ved sidste valg, går det fremad med at fylde stemmeurnerne i Kommuneqarfik Sermersooq, der huser hovedstaden Nuuk.

Henad eftermiddagen klokken tre lokal tid har 34,5 procent af vælgerne i kommunen sat deres kryds ved valgstederne i Nuuk, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Det skriver Grønlands Radio, KNR.

Tirsdag skal grønlænderne finde i alt 31 medlemmer til Inatsisartut, der er Grønlands landsting.

5368 har afgivet deres stemme, hvilket er seks procent færre end i 2014 på samme tid.

I landets største valgkreds i Nuuk har en tredjedel været i Godthåbhallen og stemme ifølge KNR.

Det er også her, at IA-leder Sara Olsvig, der fik flest personlige stemmer ved valget i 2014, har været for at stemme tirsdag.

- Jeg har en god mavefornemmelse, men det er selvfølgelig op til vælgerne, så vi må se valgresultatet i aften, siger Sara Olsvig til TV2, da hun afgiver sin stemme.

Ved sidste valg fik hun 5825 personlige stemmer, mens landsstyreformand Kim Kielsen, Siumut, med 4604 personlige stemmer fik næstflest.

Kielsen var til stede ved et valgsted tidligere på dagen, men tilkendegav, at han vil afgive sin stemme senere.

Siden Grønland fik hjemmestyre har Siumut siddet på lederposten alle år på nær perioden 2009 til 2013.

Fiskekvoter, social ulighed, lufthavne, økonomi og løsrivelse fra Danmark har blandt andet fyldt i valgkampen.

Men hvor selvstændighed særligt var et påtrængende emne i begyndelsen af valgkampen, var det dagligdagen, der fik opmærksom til sidst.

Det fortæller Poul Krarup, der er chefredaktør på avisen Sermitsiaq.

- Det er dagligdagen, der har fyldt i valgkampen. Selvstændighed har ikke fyldt nær så meget til sidst, og det er lidt interessant.

- Alle går nu ind og siger, at vi skal først have økonomien, de sociale forhold, omsorgen for de unge, uddannelser på plads, før vi kan tale om selvstændighed. Det er som om, man har trukket lidt i land, siger Krarup.

Kommuneqarfik Sermersooq er Grønlands mest folkerige kommune.

  • Valget går i gang til det grønlandske landsting
    Sara Olsvig, formand for IA (Inuit Ataqatigiit), afgiver sin stemme i Godthåbhallen. Grønlændere går til valgurnerne og skal vælge medlemmer til selvstyrets parlament, Inatsisartut, tirsdag. Foto: Scanpix/Christian Klindt Sølbeck
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen