Annonce
Indland

Fejlagtige tilstandsrapporter forvirrer boligkøbere

Der er fejl og mangler i hver anden tilstandsrapport, viser en ny undersøgelse. Det gør det vanskeligt for boligkøbere at vurdere drømmeboligens reelle tilstand, vurderer direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter. Foto: Free/Colourbox

Fejl og mangler i tilstandsrapporter gør det ifølge boligøkonom svært at vurdere boligers reelle tilstand.

En tilstandsrapport skulle gerne give et retvisende billede af husets bygningsmæssige tilstand.

Men ifølge Sikkerhedsstyrelsen er der fejl og mangler i op mod hver anden tilstandsrapport, skriver dagbladet Politiken

Det er et stort problem, der mindsker gennemsigtigheden på boligmarkedet, siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.

- En så udbredt mængde af fejl betyder, at tilstandsrapporterne mister deres værdi.

- Det skaber manglende gennemsigtighed på boligmarkedet, og gør det svært at se sammenhængen mellem pris og kvalitet, siger han til Ritzau.

Sikkerhedsstyrelsen har gennemgået 800 tilstandsrapporter i perioden fra juni til december sidste år.

Det førte til, at styrelsen måtte påtale fejl og mangler i 44 procent af rapporten. Kontrollen udløste også to egentlige disciplinærsager.

De konstaterede fejl og mangler dækker over alt fra mindre forhold i et enkelt punkt til forkert karaktergivning.

Karaktergivning er en byggeteknisk vurdering af boligen.

Curt Liliegreen mener, at de fejlbehæftede tilstandsrapporter blandt andet kan skyldes stort arbejdspres hos de konsulenter, der udarbejder dem.

- Jeg tror også, der er tale om, at man er presset til at levere et stykke arbejde, og der bliver simpelthen ikke brugt den nødvendige tid til at gennemgå ejendommen. Deraf kommer der en del sjusk, siger han.

Det bedste råd for en boligkøber, der er på jagt efter drømmeboligen, er ifølge Curt Liliegreen at alliere sig med sin egen byggesagkyndig.

- Hvis man ønsker at flytte ind i en bolig, hvor der ikke skal håndværkere på, så bliver man nødsaget til at tage en sagkyndig med ud, når man besigtiger ejendommen, siger Curt Liliegreen.

Han mener, at de mange fejl og mangler må føre til, at hele systemet omkring tilstandsrapporter bliver endevendt.

- Jeg mener, at systemet trænger til en grundig evaluering og gennemgang af kvaliteten. Derefter må vi så konkludere, hvordan vi får forbedret tilstandsrapporterne.

- Det her viser, at man er nødt til at stramme systemet op, siger han.

  • parcelhus boligejere bolig
    Der er fejl og mangler i hver anden tilstandsrapport, viser en ny undersøgelse. Det gør det vanskeligt for boligkøbere at vurdere drømmeboligens reelle tilstand, vurderer direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer