Selv om havbrug er under myndighedernes kritiske lup, så satser branchen på, at det blot skal gøre dem større.
Havbrugserhvervet ser myndighedernes kulegravning af branchen som en streg i sandet, der skal bane vej for udvikling og nye havbrug i Kattegat.
Miljø- og Fødevareministeriet har netop sat gang i den hidtil mest omfattende kontrol af de danske havbrugs foderforbrug, produktion af fisk og medicinforbrug.
Kontrolaktionen er en del af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) varslede kulegravning af havbrugssektoren.
Det sker efter en række afsløringer af blandt andet Hjarnø Havbrug A/S, der i øjeblikket efterforskes af Sydøstjyllands Politi.
- For os er der to elementer i undersøgelsen. Det ene går bagud for at se, om noget ikke er foregået efter bogen. Den vil nogle være mest optaget af, siger direktør Brian Thomsen fra Dansk Akvakultur, foreningen for både dambrug til lands og havbrug til vands.
- Det andet element handler om at se fremad på, hvad kan vi gøre bedre. Vi vil gerne bidrage til undersøgelsen og arbejder lige nu på to notater, hvor vi peger på mulige forbedringer af sagsbehandling af miljøgodkendelser og placeringstilladelser, som vi mener, kan gøres bedre, siger han.
Derfor er Dansk Akvakultur heller ikke ked af undersøgelsen.
- Den kan forhåbentlig give noget afklaring og trække en streg i sandet, så vi kan komme videre, siger Brian Thomsen.
- For os er der to centrale ønsker. Det ene er at få miljøgodkendt alle vores eksisterende 19 havbrug. Den anden er få etableret nye havbrug i Kattegat. Et projekt, som ligger lidt underdrejet lige nu.
Uanfægtet af diskussionen om de eksisterende havbrug så ligger der fortsat 37 ansøgninger om at opføre nye havbrug i Kattegat.
I regerings vækstplan for havbrug forudses det, at produktionen kan udvides med omkring 800 ton kvælstof i Kattegat. Det svarer til mellem fire og otte havbrug alt efter størrelsen.
Planen har mødt hård lokal modstand på Djursland også blandt borgerlige politikere.
Kulegravningen af dambrugene ventes færdig til sommer.