Annonce
Indland

Heunicke fjerner opfordring om at indberette borgere

Der blev foretaget en række ændringer i epidemiloven 12. marts. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Styrelsen for Patientsikkerhed fjerner opfordring om at indberette borgere, der muligvis er coronasmittet.

Opfordring om at indberette borgere, der formodes at være smittet med coronavirus, og som udviser bekymrende adfærd, er blevet fjernet igen fra Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Det siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Opfordringen har ellers stået på styrelsens hjemmeside de seneste dage, efter at Folketinget hastebehandlede en lovpakke med en række ændringer af epidemiloven.

Muligheden for at indberette andre borgere blev fjernet efter aftale med Magnus Heunicke. Det oplyste ministeren på et pressemøde tirsdag.

- Vi har sagt til styrelserne, at de skal gøre, alt hvad de kan. Og her var de gået for langt i forhold til borgernes frihed.

- Derfor var meddelelsen fra mig til styrelsen - det øjeblik jeg blev opmærksom på det - at de skulle fjerne den funktion fra deres hjemmeside. Det skete få minutter senere, sagde ministeren.

I en mail til Ritzau svarede styrelsen tirsdag formiddag på, hvorfor den gav borgere mulighed for at indberette hinanden. På det tidspunkt, var opfordringen endnu ikke fjernet.

- Det er Folketinget, der har truffet beslutning om en række ændringer i epidemiloven. Beslutningen er truffet med henblik på at forebygge spredning af coronavirus, skrev styrelsen.

Borgere blev indtil tirsdag opfordret til at indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, "hvis du er bekymret over adfærden hos en person, som du ved er smittet eller som du formoder kan være smittet med coronavirus".

Det fremgik af styrelsens hjemmeside.

Borgerne skulle udfylde et skema med oplysninger, der skulle sendes som sikker post gennem e-Boks til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen ville efterfølgende gennemgå oplysningerne.

- Sagsbehandlere med blandt andet lægefaglige og juridiske kompetencer gennemgår alle henvendelser.

- Hvad der skal ske i den enkelte sag vil bero på en konkret vurdering. Det er vigtigt at understrege, at der kun gives påbud, der er nødvendige for at forebygge spredning af coronavirus, skrev styrelsen tirsdag formiddag.

Ændringerne i epidemiloven har blandt andet givet sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) en række nye beføjelser under coronavirussets indtog i Danmark.

Nana Cecilie Halmsted Kongsholm, der er postdoc ved Københavns Universitet og har forsket i tillid i det danske sundhedsvæsen, vurderer, at den nu fjernede opfordring var til "den ekstreme side".

- Det er overvejende negativt og til den ekstreme side. Det institutionaliserer noget, der burde være givet i samfundet i forvejen, og risikerer i den grad at højne den mistanke, man kan have til sine medmennesker og til sundhedssystemet, siger hun.

  • Der blev foretaget en række ændringer i epidemiloven 12. marts. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland