Tusindvis af stjålne dokumenter fra besættelsestiden kan befinde sig hos samlere, konkluderer ny rapport.
Danmarkshistoriens hidtil største tyveri fra Rigsarkivet af materiale fra besættelsestiden er mere omfattende end først antaget.
Sådan lyder det i en rapport, som Statens Arkiver afleverede til Kulturministeriet kort før jul. Det skriver Weekendavisen fredag.
En gennemgang af mere end tre millioner papirer viser, at der i retssagerne fra Københavns Byret mod nazister og personer, der samarbejdede med nazisterne, er tydelige tegn på tyveri i mindst 4,6 procent af sagerne.
- Der er hermed formentlig tale om, at tusindvis af stjålne dokumenter fortsat befinder sig hos samlere, på det sorte marked eller allerværst - er destrueret eller bortkommet.
- Dette er særdeles alvorligt for en national kulturarvsinstitution, lyder det ifølge avisen i rapportens konklusion, som kulturminister Mette Bock også har læst.
Hun kalder det "positivt", at der nu er overblik over tyveriet.
- Tyveri fra vores kulturinstitutioner er at stjæle en bid af vores historie. Det er ikke i orden - ligegyldigt hvor meget eller hvor lidt, der forsvinder.
- Vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan for at sikre os, at det ikke sker igen, siger hun til Ritzau.
Kulturministeriet bevilgede i 2015 fem millioner kroner til en gennemgang af de mest udsatte arkiver fra retsopgøret efter krigen.
Arkiverne skulle samtidig digitaliseres, og det er i sig selv en sikring mod tyveri, konstaterer Mette Bock.
Digitaliseringen skete, efter at Weekendavisen dokumenterede, at tyverierne havde været mere omfattende og foregået over længere tid, end det var kommet frem under en retssag.
Tyverierne af dokumenterne blev opdaget i efteråret 2012. I maj 2013 blev de to anklagede mænd idømt fængsel i henholdsvis to år og et år og ni måneder.
De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende dokumenter fra retsopgøret efter Besættelsen. Derigennem havde de systematisk stjålet en større mængde dokumenter og effekter.
Den slags dokumenter kan indbringe store beløb på det sorte marked.
Rigsarkivet oplyser i rapporten til Kulturministeriet, at man nu overvåger det åbne marked for handel med offentlige kulturarvsgenstande og dokumenter, selv om hovedparten af den slags handel sker på et lukket marked.
Bliver Rigsarkivet bekendt med, at potentielt stjålne effekter er i omløb, meldes det til politiet.
-
Kulturministeriet bevilgede i 2015 fem millioner kroner til en gennemgang og samtidig digitalisering af de mest udsatte arkiver fra retsopgøret efter krigen. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
