Annonce
Indland

Hovedstadens pendlere flygter over i bilerne

Trafik ved H.C Andersens Boulevard i København. At færre benytter offentlig transport viser sig hos trafikselskabet Movia, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden. Her er antallet af passagerer faldet med næsten fire millioner mellem 2016 og 2018. (Arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I det centrale København hopper flere på cyklen. Men uden for byen er billedet et andet, viser særudtræk.

Pendlere i Region Hovedstaden flygter fra den kollektive trafik over i bilerne.

Det skriver Ingeniøren.

Fra maj sidste år til slutningen af april i år brugte 17 procent af borgerne i regionen et offentligt transportmiddel til hele eller dele af deres tur til og fra arbejde.

Region Hovedstaden har ellers hidtil modstået den landsdækkende tendens mod øget bilisme. Men tallet er udtryk for et fald på tre procentpoint i forhold til den tilsvarende periode i 2017-2018.

Og det er et fald på fire procentpoint fra det tiårige gennemsnit, viser et særudtræk, som DTU's Transportvaneundersøgelse har lavet for Ingeniøren.

I de centrale dele af Københavnsområdet hopper borgerne i stigende grad på cyklen. Men uden for byen er billedet et helt andet.

- I resten af Storkøbenhavn og på det øvrige Sjælland er der primært tale om øget bilkørsel, siger undersøgelsens projektleder, Hjalmar Christiansen, til Ingeniøren på baggrund af undersøgelsens 12.000-13.000 årlige interview.

At færre benytter offentlig transport viser sig hos trafikselskabet Movia, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden. Her er antallet af passagerer faldet med næsten fire millioner mellem 2016 og 2018.

Tendensen ser ud til at fortsætte og accelerere i år, hvor ikke en eneste af årets første seks måneder har overholdt det budgetterede trafiktal.

Indtil videre har knap tre millioner færre passagerer end forventet kørt med bus i 2019.

S-tog mister også passagerer. Her er der et fald på en procent svarende til over 1,5 million rejser mellem 2017 og 2018. Året før var der et endnu kraftigere fald på tre procent - næsten fire millioner rejser.

I august meldte Michael Randropp - mangeårig formand for Pendlerklubben på Kystbanen - ud, at han ville stoppe som formand.

Forsinkelser, manglende plads og længere rejsetid på togrejserne var årsagen. I stedet er han begyndt at tage bilen til arbejdet i København.

Link til artiklen på Ingeniørens hjemmeside
  • Trafik i København
    Trafik ved H.C Andersens Boulevard i København. At færre benytter offentlig transport viser sig hos trafikselskabet Movia, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden. Her er antallet af passagerer faldet med næsten fire millioner mellem 2016 og 2018. (Arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen