Unge har et langt højere forventninger til deres praktiserende læge, end ældre har.
Mange unge har allerede været på internettet og fundet en håndfuld diagnoser på deres symptomer, inden de sætter sig i venteværelset. Og når de så kommer ind til lægen, forventer de at få klare svar og god tid til at stille spørgsmål.
Unge mellem 18 og 29 år har høje forventninger til et besøg hos lægen, men mange af dem går så skuffede fra konsultationen, at de ikke kommer igen.
I en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov Zapera har foretaget for metroXpress, er unge de mindst trygge ved deres praktiserende læger, og de føler sig også mest talt ned til.
Samtidig har hver fjerde af de 18-29-årige skiftet læge, fordi han eller hun har følt sig dårligt behandlet. Til sammenligning er det kun halvt så mange af de 60-74-årige, der har det - selv om de har haft et længere liv og flere lægebesøg til få dårlige oplevelser i.
Ifølge formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, er det et "alt for højt tal":
- Lægerne har svært ved at omstille sig til, at patienterne selv søger viden på internettet og stiller krav. Men der ligger en ressource i, at patienterne er mere oplyste, når de træder ind ad døren, siger Lars Engberg til metroXpress.
Han mener, at de praktiserende læger - med en gennemsnitsalder på cirka 55 år - har brug for efteruddannelse i kommunikation med de unge.
Det samme mener Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut:
- Der er en stor aldersbetinget kulturforskel mellem de unge patienter og lægerne. De unge går til lægen for at blive kureret her og nu, men 55-årige læger ved ikke altid, hvordan de skal tale med unge om deres seksualliv og depressioner. Lægerne skal rustes bedre til det i uddannelsen, siger han til metroXpress.
I Praktiserende Lægers Organisation vedgår formand Henrik Dibbern, at "vi må gøre os mere umage". Han opfordrer sine medlemmer at til at se at komme på efteruddannelse i at servicere den unge aldersgruppe.