Hver tredje dansker vil hæve abortgrænse med seks uger

Danske kvinder skal selv kunne beslutte, om de vil afbryde deres graviditet og få en abort uden særlig tilladelse fra myndighederne indtil graviditetens 18. uge.

Det mener en tredjedel af danskerne, viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Grænsen for fri abort i Danmark ligger lige nu ved 12. uge. Herefter skal et abortsamråd i regionen give tilladelse.

I målingen svarer 36,6 procent af de adspurgte ja til, at danske kvinder skal kunne få abort uden særlig tilladelse indtil graviditetens 18. uge.

40,2 procent svarer nej, mens 23,2 procent svarer "ved ikke".

Svarene fra de 1047 repræsentativt udvalgte respondenter er indsamlet i perioden 23.-26. januar.

Abortlovgivningen er forældet og bør ændres, mener Øjvind Lidegaard, der er professor og overlæge på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet og leder af det afsnit, som foretager aborter.

- Der er ingen logisk grund til, at vi i dag sætter grænsen ved 12. uge. Hele den teknologiske udvikling, som den prænatale diagnostik har været igennem de sidste 50 år, taler for, at grænsen hæves betydeligt, siger han.

Interesseorganisationen Sex & Samfund har i begyndelsen af januar foreslået, at abortgrænsen hæves til minimum 18. graviditetsuge.

Også danske fødselslæger har meldt, at de mener, abortgrænsen bør hæves.

Ifølge Øjvind Lidegaard bør grænsen være uge 22, som er kort efter den sidste skanning, alle gravide i Danmark bliver tilbudt.

- Hvis man laver en abortgrænse under 20 uger, betyder det, at de kvinder, der efter at de er blevet screenet i uge 22 og har fået påvist en eller anden sygdom hos deres fostre, ikke selv kan vælge at afbryde deres graviditet.

- Det er ikke tidssvarende. Det er jo familierne, der skal leve med børn med en eller anden misdannelse, så derfor bør det også være dem, der tager beslutningen om, hvad de ønsker, siger han.

I 2021 besluttede abortrådene at give i alt 750 kvinder tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge. De fleste tilladelser var begrundet i, at det kommende barn ville få en alvorlig fysisk eller mental lidelse for eksempel Downs syndrom.

I andre tilfælde blev tilladelsen givet, fordi kvinden af sociale årsager skønnedes ude af stand til at drage omsorg for barnet.

Ifølge Øjvind Lidegaard er der hvert år 30 kvinder, som får afslag på at få en abort. Derfor understreger han, at det ikke får en betydning for det samlede antal aborter, at grænsen for abort hæves.

I 2018 blev der udført 14.015 provokerede aborter i Danmark, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af provokerede - altså selvvalgte - aborter har været dalende over en årrække.

/ritzau/