Idrætten vinder frem hos unge i udsatte boligområder

En stor del af de børn og unge, der bruger fritiden i idrætsforeninger, bor i socialt udsatte boligområder. En femtedel af idrætsforeningernes medlemmer mellem seks og 29 år bor i udsatte boligområder. Til sammenligning er det på landsplan kun fem procent af børn og unge i samme aldersgruppe, der bor i udsatte boligområder.

De fleste børn og unge i idrætsforeningerne er desuden drenge.

Det viser en ny undersøgelse fra Vive, som er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er især opsøgende arbejde, der har gjort idrætten så populær i de udsatte boligområder, fortæller Gunvor Christensen, der er projektchef hos Vive og en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det betyder rigtig meget, at der er nogen, der er ude og snakke med dem og fortælle, hvad man kan med idræt.

Til gengæld halter det med at få pigerne med i idrætsforeningerne. Kun en ud af fire af de idrætsaktive børn og unge er piger.

Gunvor Christensen peger på, at yderligere opsøgende arbejde kan gøre idrætten mere populær blandt pigerne.

Det opsøgende arbejde består blandt andet i at tale med forældre og sørge for praktiske gøremål som transport, fortæller hun.

Vive har i undersøgelsen kigget nærmere på Dansk Idrætsforbunds (DIF) indsats Get2sport, der forsøger at få flere udsatte børn og unge engageret i foreningslivet. Get2sport findes i 49 udsatte boligområder.

Blandt de idrætsaktive unge i socialt udsatte boligområder har 70 procent ikkevestlig baggrund og er oftest drenge.

Det er en højere repræsentation end på landsplan, hvor godt halvdelen af unge i de udsatte boligområder har ikkevestlig baggrund.

- Man har rigtig godt fat i børn og unge med ikkevestlig baggrund i de udsatte boligområder, siger Gunvor Christensen.