Annonce
Indland

It-ekspert: Hjemmearbejdspladser er en gave til hackerne

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har onsdag hævet trusselsniveauet fra lav til middel. Det kunne være gjort en måned tidligere, mener it-ekspert. (Arkivfoto). Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix
Mange danske virksomheder er ikke rustet til at håndtere cybertruslen fra Rusland, mener it-ekspert.

Da danske virksomheder under coronakrisen sendte deres ansatte hjem til hjemmearbejdspladsen i hobetal, fik hackerne pludselig nye muligheder for at gå til angreb.

Det siger Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert. Han er også medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS.

- Og det er min vurdering, at mange virksomheder ikke er rustet til at håndtere den trussel, som hjemmearbejdspladserne er med til at skabe, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer, efter at Center for Cybersikkerhed (CFCS) onsdag hævede trusselsniveauet fra lavt til middel på grund af de aktivistiske cyberangreb, der er blevet udført i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Derfor havde Peter Kruse også gerne set, at man havde hævet niveauet for mindst en måned siden, fordi truslen fra prorussiske cyberaktivister har været konstant siden.

- Bolden er givet op, og russerne har ikke tænkt sig at handle på, at der er kriminelle i Rusland, der laver angreb mod Vesten, siger han.

- Etableringen af hjemmearbejdspladser, som til dels stadig hænger ved, har forstørret danske virksomheders eksponering på nettet. Angrebsfladen for hackerne er blevet meget større.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) er ikke nødvendigvis af den opfattelse, at man burde have hævet trusselsniveauet tidligere.

- Jeg har stor tillid til de myndigheder, som kigger ned i det her område, siger han.

Ministeren medgiver, at der ligger et ansvar hos politikerne om at være med til at rådgive de danske virksomheder.

- Men i sidste ende er det virksomhedernes eget ansvar at investere tilstrækkeligt i deres it-sikkerhed og sikre, at nye it-systemer er trygge, lyder det.

Ifølge Peter Kruse burde de danske virksomheder allerede være et stykke længere fremme i forhold til at polstre sig mod mulige cyberangreb.

- Der er jo en række hæderkronede danske virksomheder, som er blevet ramt, og det har været med til at åbne øjnene hos mange af de små- og mellemstore virksomheder, siger han.

- Det har fået nogen til at rykke sig på området, men det handler jo vitterligt også om en virksomheds overlevelse.

Hos Dansk Industri (DI) råder man sine medlemmer til at vurdere, om man potentielt udgør et symbolsk offer for prorussiske cyberaktivister og i givet fald tage de fornødne foranstaltninger.

- Samtidig anbefaler vi fortsat alle vores virksomheder at prioritere at få styr på deres grundlæggende it-sikkerhed, siger Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital, i en skriftlig kommentar.

- Man bør være særlig opmærksom på cyberangreb af typen overbelastningsangreb, hack og læk-angreb og defacement af hjemmesider, hvor ens hjemmeside bliver udskiftet med hackernes, lyder opfordringen.

/ritzau/

  • Hacker
    Center for Cybersikkerhed (CFCS) har onsdag hævet trusselsniveauet fra lav til middel. Det kunne være gjort en måned tidligere, mener it-ekspert. (Arkivfoto). Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver