Forfatteren Kim Leine vinder De Gyldne Laurbær for sin historiske roman "Profeterne fra Evighedsfjorden" om kolonierne omkring Sukkertoppen i 1780'erne og 90'erne.
Det er landets boghandlere og medarbejdere, der stemmer om prisen, og Kim Leine vandt overlegent med over 50 procent af stemmerne.
Den historiske roman er frit baseret på autentiske begivenheder i kolonierne omkring Sukkertoppen i 1780'erne og 90'erne. Her flettes skæbner og kulturmøder sammen i en overbevisende fortælling om den karismatiske prædikant Habakuk og hans kone.
Kim Leine er født i Norge og kom til Danmark som 17-årig. Han har læst, siden han var 12 år og drømte om selv at skrive.
Efter en uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i Grønland i 15 år.
I 2004 kom han tilbage til Danmark, hvor han debuterede med den rå skildring af en danskers tilværelse og nedtur i det moderne Grønland i erindringsromanen "Kalak" fra 2007.
Om tilblivelsen af "Kalak" har Kim Leine fortalt:
- Tingene hvirvlede ud af kontrol. Jeg blev en fordrukken sex-maniac, jeg blev skilt, jeg forsømte mine børn, jeg kunne ikke finde ud af at komme tæt på nogen, og når jeg kom tæt på, gjorde jeg det hurtigt slut.
- Og hvis jeg ikke gjorde det slut, men forsøgte at give det en chance, døde folk. Jeg begyndte at tage stoffer. Jeg endte på et toilet i Nuuk tre år efter med en kanyle i albuevenen, blodet strømmende ned af armen og en kollega bankede på døren.
- Kim er du okay? Jeg var ikke okay. Men jeg blev okay. Og jeg skrev en bog om det. Jeg er blevet forfatter.
Hans anden roman, "Valdemarsdag", fra 2008 udspiller sig i førkrigstidens København. Romanen foregår på valdemarsdag i 1938 og handler om et blodigt jalousimord.
I 2009 udkom "Tunu", der igen foregår i Grønland, om en ung sygeplejers møde med det grønlandske samfund og bygdekultur.
Han har tidligere fået Jytte Borberg Prisen for "Profeterne i Evighedsfjorden".