Annonce
Indland

Klager over batteridød i Hövding-hjelme: Styrelse vil have svar

De oppustelige Hövding-cykelhjelme er blevet et fast indslag i bybilledet rundtomkring i Danmark. (Arkivfoto.). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Kunder har oplevet pludselig batteridød i oppustelige hjelme. Hövding hævder at have fået færre end 30 klager.

Sikkerhedsstyrelsen i Danmark har taget kontakt til svenske myndigheder, efter at en dokumentar har peget på fejl i oppustelige cykelhjelme af mærket Hövding.

Det skriver Politiken.

En dokumentar fra SVT sætter fokus på klager fra kunder, der har oplevet, at hjelmen aflades hurtigt og uden at advare om det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet betyder i værste fald, at cyklister har kørt rundt med hjelme, som ikke virker i tilfælde af styrt.

Dokumentaren bringer interne udtalelser fra en konsulent, som - mens ledelsen overhører det - fortæller, at selskabet har solgt hjelme med mangler.

- Vi tager oplysningerne, der er kommet frem i dokumentaren, meget alvorligt og har kontaktet de svenske myndigheder med henblik på at afklare, hvilke tiltag de har gjort, og koordinere fremadrettet, skriver styrelsen i en mail til Politiken.

Hövding udtaler til Politiken, at problemerne er blevet minimeret.

Link til Politiken-artikel

Selskabet oplyser, at det har fået henvendelser fra færre end 30 kunder, som har oplevet, at batteriet dør uden varsel.

Hvis man køber modellen Hövding 3, er problemet med "97 procents sandsynlighed" løst, siger Hövdings direktør for brand og kommunikation, Fredrik Richter, til mediet.

Har man købt en model, hvor det ikke er løst, kan man få en ny eller få pengene tilbage, oplyser han videre.

Batteriproblemet skyldes små vibrationer, når hjelmen er under bevægelse. Vibrationerne kan påvirke strømtilførslen til batteriet. Problemet kaldes på engelsk fretting corrosion.

I juli 2022 oplyste Hövding til de svenske forbrugermyndigheder, at problemet med hjelme, der pludselig og uden varsel slukker, var blevet løst med en softwareopdatering.

Ifølge SVT-dokumentaren kender Hövding dog til kundeklager om hjelme, som er slukket uden varsel, også efter softwareopdateringen.

Forbrugerrådet Tænk har ifølge Politiken opfordret til, at hjelmene kaldes tilbage. Politiken skrev også i november om kunder og forhandlere, som oplevede, at hjelmen mistede strøm og slukkede pludseligt.

Link til SVT-artikel

/ritzau/

Link til SVT-artikel
  • Hövding cykelhjelm
    De oppustelige Hövding-cykelhjelme er blevet et fast indslag i bybilledet rundtomkring i Danmark. (Arkivfoto.). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland