Annonce
Indland

Kørekort kan fra tirsdag hentes i digital udgave på mobilen

Den digitale version af det lyserøde kørekort har været undervejs siden 2018. (Arkivfoto.) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det fysiske kørekort har fået et digitalt alternativ på mobilen. Det nye kort gælder dog ikke i udlandet.

Der er fra tirsdag kommet et alternativ til det fysiske lyserøde kørekort.

Har du en smartphone kan du hente en kørekort-app, så du både har dit kørekort og et id-bevis i digital udgave på mobilen.

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen, der har udviklet appen, i en pressemeddelelse.

Det er dog frivilligt, om danskere ønsker et digitalt kørekort.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) kalder det for et tilbud, der kan gøre det lettere for borgerne.

- Det er godt at kunne have kørekortet lige ved hånden, og det har de fleste mennesker i forvejen med mobiltelefonen.

- Men det er ikke sådan, at vi tvinger folk til at have et digitalt kørekort. Det er et tilbud. Men et tilbud, der nok vil gøre det lidt lettere både for borgerne, men også politiet, når man skal kontrollere kørekortet, siger Benny Engelbrecht.

Man skal dog fortsat beholde sit fysiske kørekort, selv om man har hentet kørekort-appen.

En af grundene til det er, at det digitale kørekort kun gælder inden for Danmarks grænser.

Men det håber Benny Engelbrecht over tiden kan ændre sig.

- Man skal først og fremmest beholde det fysiske kort, fordi det kan være, at man skal en tur til udlandet. Foreløbigt gælder det digitale kørekort kun i Danmark, men vi håber selvfølgelig på sigt, at det kan blive anerkendt i hele EU.

- Og så kunne det jo være, at man gik hen og mistede sin mobiltelefon. Så kan man spærre det digitale kort, men så er det rart at have det fysiske kort fortsat.

- Men man behøver ikke tage det fysiske kørekort med, hvis man har sin mobiltelefon på sig og har et digitalt kørekort der, siger han.

Appen fungerer også, selv om mobilen ikke har dækning eller forbindelse.

Løber mobilen tør for strøm, er det dog nødvendigt at have det fysiske kørekort for at undgå en bøde.

For at få sit digitale kørekort er det nødvendigt at downloade appen "Kørekort", hvorefter man logger ind med NemID.

Man aktiverer derefter sit digitale kørekort ved at scanne sit pas med mobilen og hente den billedfil, der er i passet.

Digitaliseringsstyrelsen pointerer, at data er krypterede. Billedet bliver også udelukkende oplagret på den pågældende telefon.

Kørekortet er det første id-bevis i Danmark, der bliver digitalt. Det gule sundhedskort følger trop i løbet af 2021.

  • Kørekortet er på vej som app til smartphone
    Den digitale version af det lyserøde kørekort har været undervejs siden 2018. (Arkivfoto.) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes