Annonce
Indland

Kongelige tårer og små smil til prins Henriks bisættelse

Dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie ses på forreste række i Christiansborg Slotskirke. Foto: Scanpix/Henning Bagger

En meget ærlig tale gik forud for jordpåkastelsen til prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke.

Det var en rørt kongelig familie, der holdt hinanden i hånden og sendte hinanden små smil ved bisættelsen af prins Henrik i Christiansborg Slotskirke.

Her foretog kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen jordpåkastelsen, som den sidste kirkelige handling i bisættelsen, inden prinsens kiste blev båret ud.

- Henrik, prins af Danmark, af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå, sagde Erik Norman Svendsen.

Herefter blev salmen "Du, som har tændt millioner i af stjerner" sunget i kirken ledsaget af tre kor.

Ti rødklædte officerer fra Den Kongelige Livgarde, der har stået vagt ved prinsens båre, bar kisten. De er alle tidligere udsendte.

Efter at den kongelige familie havde fået et sidste privat farvel i kirken, bar officererne kisten ud til rustvognen, der holdt klar foran Christiansborg Slotskirke.

Et sammensat æreskompagni bestående af forskellige kompagnier fra hæren samt musikkorpset stod på fortovet på den anden side af Christiansborg Slotskirke og spillede "Prins Henriks Honnørmarch", mens kirkeklokkerne ringede.

Fra Batteriet Sixtus på Holmen blev der affyret en sørgesalut.

Under bisættelsen holdt Erik Norman Svendsen en meget ærlig og usentimental tale i kirken, hvor prinsens farverige liv blev ridset op, inklusiv prinsens til tider svære forhold til pressen og hans rolle i kongehuset.

- Prinsen har i den grad været sig selv og sat sin hat, som han ville. Farverig, uforfærdet og fransk. Det gav ofte genlyd i pressen (...). I en periode følte prinsen, at han blev direkte mobbet, lød det.

I talen blev der også lagt vægt på, at prinsen omgav sig med familie og venner og har været dronningens største støtte.

I alt var 60 gæster inviteret til den private ceremoni, som var et ønske fra prins Henrik, der døde 13. februar 83 år gammel.

Foruden ansatte ved hoffet og få repræsentanter fra det officielle Danmark var de inviterede primært de danske kongelige og prinsens franske familie.

I kirken blev gæsterne mødt af en overvældende blomsterduft fra hundredvis af bårebuketter og kranse. I hver side af kirken var mindst 100 buketter og kranse.

Foran båren var en enkelt stor krans af hvide blomster fra dronningen med påskriften "Daisy".

Gæsterne sad på højre og venstre side af prinsens båre, der under ceremonien var placeret midt i kirken, foran alteret og dækket af prinsens flag.

Dronningen, hendes to sønner og deres hustuer sad på forreste række til venstre for båren på guldstole med rødt fløj.

De øvrige kongelige, der tæller prins Henriks børnebørn sad bagved. Det gjorde prins Henriks franske familie også.

Til højre for båren sad blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, samt hofdamer, kabinetssekretær og hofmarskal.

  • Prins Henrik bisættelse, Prins Henrik
    Dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie ses på forreste række i Christiansborg Slotskirke. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland