Landbruget mener fredningssager bruges politisk

Danmarks Naturfredningsforening skal ikke selv kunne rejse fredningssager, som de ellers har gjort i de 100 år, som naturbeskyttelsesloven nu har eksisteret.

Det mener landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Fredningsloven er et rigtigt godt instrument. Men den trænger til modernisering, for samfundsudviklingen er en anden, og i dag har vi andre love, der beskytter naturen, og alle de mest oplagte områder er måske også efterhånden fredet i dag, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Da fredninger blev indført ved lov for 100 år siden, så fik Danmarks Naturfredningsforening (DN) en særstatus, så foreningen som de eneste på linje med kommunerne og staten af egen drift kan rejse fredningssager.

En position som undervejs har været anfægtet af kritikere og fortsat er det. Ikke mindst fordi langt de fleste af de årlige otte-ti fredningssager i dag netop rejses af DN.

- Det skaber en ubalance, at én interesseorganisation som Danmarks Naturfredningsforening helt gratis kan rejse en fredningssag uden at tage hensyn til andre samfundsinteresser og bruge det som et politisk trumfkort, siger Hvidtfeldt.

Typisk betaler staten 75 procent og kommunen 25 procent af erstatningerne til lodsejerne ved en fredning.

- Jeg så gerne, at de ikke kan gøre det uden et samarbejde med lokale lodsejere eller myndigheder, der alle har noget økonomi på spil i modsætning til DN. Nogle fredningssager bliver rejst som en form for politisk pression, siger han.

Kritikken afvises af DN's mangeårige fredningsleder, Birgitte Bang Ingrisch:

- Fredninger er en rigtig effektiv måde, hvis man gerne vil have meget natur for pengene én gang for alle. Hvis DN ikke selv kunne rejse fredningssager, så var der nærmest ingen, der gjorde noget for naturen i en tid, hvor der primært er kæmpe fokus på vækst og udvikling, siger hun.

- Vores rolle er at sikre det, der er vores alle sammens naturarv, så der også er noget til vores efterkommere. Når vi er for store i slaget på andres regning, så kommer fredningen ikke igennem. Vi kan jo kun rejse sagerne. Det er fredningsnævnene rundt i landet, der afgør sagerne, siger hun.