Danmark har fået en ny fattigdomsgrænse. Men flere mennesker føler sig fattige, hvis de bliver spurgt. Faktisk følger hver syvende dansker sig fattig i forhold til resten af befolkningen. Det svarer til 14 procent.
Og det er mange flere end de 42.200 - eller 0,8 procent af befolkningen, der kryber ind under fattigdomsgrænsen. Man er fattig, hvis man i tre år har en indkomst under 103.200 kroner efter skat.
Blandt de lavt lønnede er det hver tredje, der føler sig fattig, og blandt ledige er det seks ud af 10, viser tal indsamlet af TNS Gallup for Nordea.
- Føler man sig fattig, fordi man tjener mindre end naboen, handler det udelukkende om økonomi. Og det er en helt subjektiv følelse, siger Ann Lehman Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.
Men ifølge økonomen kan man ikke måle sin fattigdom på, hvad naboen har af bil, cykel eller bolig. For det giver ikke en bedre bundlinje i økonomien.
- Hvis du synes, din egen økonomi kunne få det bedre, er der mange håndtag, du kan dreje på for at forbedre sin egen situation, siger Ann Lehmann Erichsen om undersøgelsen.
Man skal blandt andet se sine forbrugs- og pengevaner efter i sømmene:
- Flere undersøgelser, som Nordea har fået udført, viser, at mere bevidste forbrugsvalg med hensyn til såvel de faste som de variable udgifter ofte kan give "frigive" tusindvis af kroner hen over et år, siger forbrugerøkonomen.
Man kan eksempelvis se sine abonnementsaftaler igennem. Går man fra den store til en lille tv-pakke, kan man spare op til 8000 kroner om året.
Undersøgelsen viser, at hver fjerde, der bor i lejebolig, føler sig fattig, mens det samme er tilfældet for 17 procent af dem, der bor i andelsbolig, og syv procent af folk i ejerbolig.
Mere end hver anden ledig - 58 procent - føler sig fattig, og 24 procent af de studerende gør det også.
Ser man på alderen, er der da også flest unge mellem 18 og 25 år - nemlig en ud af fem - der føler sig fattig, mens det kun er fem procent af de 55-65 årige, der ser sig selv i denne kategori.
/ritzau/