Tusinder af mænd opereres for prostatakræft, men mange kunne nøjes med at gå til kontrol.
Nogle bliver impotente og kan ikke længere have sex. Andre kan ikke holde på urinen og må bruge trusseindlæg eller ble.
Mænd, som opereres for prostatakræft, risikerer resten af livet at slås med alvorlige bivirkninger. Mange helt uden grund, og derfor skal nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen sikre, at kun de mest alvorligt syge opereres.
- Der kan være mange store bivirkninger ved en operation. Den kan forringe patienternes livskvalitet, og derfor kan den rette behandling i nogle tilfælde være at fravælge operation, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Louise Stage.
Hun henviser til, at jævnlige kontroller, såkaldt aktiv overvågning, kan være et alternativ, da prostatakræft udvikler sig langsomt. Kun hvis sygdommen tager fart, kan en operation blive nødvendig.
Hvert år diagnosticeres cirka 4500 mænd med prostatakræft, og dermed er det den mest udbredte kræftform hos mænd.
Sygdommen kan behandles på flere måder, men gennem de seneste år er der sket i stigning i antallet af operationer, hvor hele prostatakirtlen, sædblærerne og en del af urinrøret fjernes.
Tilmed er der store forskelle fra hospital til hospital. Mens Herlev og Gentofte Hospital i 2017 kun opererede 3,2 procent af mænd med lav risiko, så valgte Hospitalsenheden Vest i Holstebro at operere 21,1 procent i samme kategori.
Ifølge overlæge Henrik Jakobsen, Urologisk Afdeling på Herlev Hospital, så er det en stor lettelse for patienterne, når de får at vide, at de kan slippe for at blive opereret.
- Selv ved de mest skånsomme operationer er der en risiko for, at patienten bagefter ikke kan holde på vandet, eller at han ikke længere kan få rejsning, fordi nerverne til svulmelegemet er mere eller mindre ødelagte, siger Henrik Jakobsen.
For cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, professor Niels Kroman, er det især kritisabelt, at patienter med de nuværende retningslinjer behandles forskelligt, alt efter hvor i landet de bor.
- Der skal være fælles fodslag, så det ikke er afgørende, hvilket postnummer patienten har. Nu ser det ud til, at der er enighed om fælles retningslinjer, og det kan vi som patientorganisation kun være tilfreds med.
De nye retningslinjer er trådt i kraft ved årsskiftet.
-
Sundhedsstyrelsen har udsendt nye retningslinjer for behandling af prostatakræft. Med til retningslinjerne hører, at mænd i højere grad skal inddrages i behandlingen. De skal have god tid til at overveje det behandlingstilbud, som lægerne giver. (Arkivfoto) Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
