Annonce
Indland

Manden bag DR-karakteren Onkel Reje sygemeldt efter trusler

Mads Geertsen har siden 2012 indtaget rollen som karakteren Onkel Reje fra DR's børneunivers. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
DR har indgivet en politianmeldelse efter enkeltpersoner og grupper er kommet med trusler mod børnekarakter.

Mads Geertsen, der står bag karakteren Onkel Reje fra DR's børneunivers, er sygemeldt efter trusler og hetz.

Det skriver DR, der også har valgt at politianmelde sagen.

- Det er nogle angreb, primært på sociale medier, hvor nogle personer har samlet sig og orkestreret angrebene på DR, Onkel Reje og dermed også Mads Geertsen, siger Morten Skov, der er chef for afdelingen Børn og Unge i DR til public service-stationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge DR-chefen er der tale om nogle "meget, meget voldsomme falske beskyldninger og trusler mod Onkel Reje og Mads, som ingen rod har i virkeligheden."

DR-chefen vil af sikkerhedshensyn ikke gå i detaljer med angrebene, ligesom han heller ikke vil fortælle, om truslerne også er foregået andre steder end på de sociale medier.

Mads Geertsen har for nuværende ikke udtalt sig om situationen.

Det seneste årti har han primært kunnet opleves som den - i nogles øjne - kontroversielle karakter Onkel Reje i programmer som "Onkel Reje og børnenes brevkasse" og "Onkel Rejes fede sommerferie".

Læs artiklen fra DR her:

Karakteren har blandt andet sunget om ikke at ville gå i bad, været gravid og spillet heavyrock.

Det har givet nogle børneforældre morgenkaffen galt i halsen og skubbet til samfundsdebatten.

Og det er helt bevidst, fortalte han i sommer i et interview med Ritzau.

- Det får folk til at vågne. Vores samfund er baseret på frihed og demokrati. Hvis det skal holdes levende, skal det vedligeholdes, sagde Mads Geertsen dengang.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at børn kodes til at være spørgende, udfordrende og undrende, så vi skaber kritiske samfundsborgere. Det er en af grundene til, at Onkel Reje-karakteren er, som han er, lød det fra manden bag Onkel Reje.

Mads Geertsen er oprindeligt uddannet fra Designskolen Kolding. I slutningen af 00'erne begyndte han at slå sine folder på DR - blandt andet som satiriker og musiker i "Bonjour og goddaw", "Je m'appelle Mads" og "Flemmings helte."

/ritzau/

  • Mads Geertsen
    Mads Geertsen har siden 2012 indtaget rollen som karakteren Onkel Reje fra DR's børneunivers. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland