Annonce
Indland

Mange elever kommer ikke i skole trods politisk aftale

Skolelederforeningen vurderer, at mere end halvdelen af landets skoler stadig vil ty til fjernundervisning hver anden uge. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Eleverne i 5. - 8.-klasse skulle ifølge politikerne i skole udendørs, men det er for svært at leve op til.

Mange havde givetvis håbet, at genåbningen onsdag blev et farvel til flere måneders fjernundervisning foran computeren hjemme for eleverne i 5. - 8.-klasse.

Men flere tusindvis af elever må fortsat sidde derhjemme trods en politisk aftale. Den går ud på at undervise børnene udendørs hver anden uge. Hidtil er de blevet undervist en uge på skolen og en uge hjemme med fjernundervisning.

Skolelederforeningen vurderer, at mere end halvdelen af landets skoler stadig vil ty til fjernundervisning.

- Det er blevet oversolgt, og jo, der er nogle elever og forældre, der bliver skuffede, men det er det muliges kunst.

- Genåbningsaftalen siger, at skolerne kan skifte fjernundervisningen hver anden uge ud med udendørs undervisning, ikke at de skal, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til Jyllands-Posten.

Han mener, problemet er, at det vil kræve for mange ressourcer udendørs, da der skal to lærere til, hvorimod en enkelt lærer kan undervise i et lokale eller via fjernundervisning.

Det vil også gå ud over kvaliteten af undervisningen.

Mange skoler har svært ved at få lokaliteterne, logistikken og de sundhedsfaglige krav til at hænge sammen med fuld udeundervisning hver anden uge.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker og forskningschef ved professionshøjskolen Via University College.

- Det var nok noget andet, mange forældre og elever havde forventet, siger Andreas Rasch-Christensen til avisen. Han mener, at det er en konsekvens af "signalforvirring" efter de politiske udmeldinger.

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) oplyser til DR Nyheder, at hun respekterer, at ikke alle skoler gør brug af muligheden i vid udstrækning.

- Vi lever med, at der er stor forskel på, hvordan man gør ti kilometer uden for Sorø og inde på Nørrebro i København. For vi ved, at rammerne er forskellige, og derfor indretter man sig selvfølgelig bedst muligt med det, man har at gøre med, siger hun.

Det politiske flertal ønsker ikke at åbne helt op på grund af en risiko for smittespredning af covid-19, kendt som coronavirus.

  • 5.-8. klasserne er tilbage i folkeskolen
    Skolelederforeningen vurderer, at mere end halvdelen af landets skoler stadig vil ty til fjernundervisning hver anden uge. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland