Annonce
Indland

Megapopulær fantasyserie lægger op til endnu en stor sæson

Danske Nikolaj Coster-Waldau spiller Jaime Lannister i hitserien "Game of Thrones". Foto: /ritzau/Willy Sanjuan /arkiv

Både i Danmark og i USA er anmelderne begejstrede for sæsonpremieren på "Game of Thrones".

Den længe ventede sæson syv af hitserien "Game of Thrones" fik premiere søndag aften i USA - natten til mandag dansk tid.

Serien, der er en af verdens dyreste og har flere danskere på rollelisten, er vokset i popularitet sæson for sæson. Og skal man tro anmelderne, bliver denne sæson endnu et fabelagtigt virvar af intriger, drama, blod og drager.

- Søndag aftens sæsonpremiere af "Game of Thrones" minder os alle om, hvorfor denne tv-serie er en af de bedste, der nogensinde er lavet, skriver anmelder Erik Kain for magasinet Forbes.

Han kalder premieren "en af de bedste og mest indtagende", han kan komme i tanke om fyldt med "den ene geniale scene efter den anden".

Også i Danmark vækker afsnittet "Dragonstone" begejstring.

- Selve banen bliver i den grad kridtet op i et yderst vellykket åbningsafsnit til syvende og andensidste sæson af "Game of Thrones", skriver Berlingskes anmelder og kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Også Politikkens anmelder, lektor Steen Beck, er tilfreds og giver fire hjerter ud af seks. Han påpeger dog, at første afsnit savner fremdrift.

Det danske filmmagasin Ekko giver også fire stjerner og roser forbedringer på seriens visuelle side.

- Det klæder serien gevaldigt at have fået nogle større digitale muskler at spille med, skriver Ekko i sin anmeldelse.

Ekko noterer dog ligesom Politiken, at afsnittet føles "som et transportbånd mod noget mere spændende."

Fanfavoritterne Jaime og Cersei Lannister, Arya, Bran og Sansa Stark, Jon Snow og ikke mindst dragedronningen Daenerys Targaryan er alle klar til kamp om tronen.

Sæson efter sæson har karaktererne fået følelserne frem hos seerne, og det ser altså ud til at fortsætte.

- Hvis sæsonpremieren er en indikator for, hvad vi kan vente os, vil denne sæson formentlig endnu en gang bevise, at når det kommer til at hovere i tv-branchens univers, hører dette drama hjemme i historiebøgerne, skriver CNN.

Ligesom medierne The New York Times og Vanity Fair hæfter CNN sig ved, at det nye afsnit med succes løfter arven fra sæson seks' finale - selv om tempoet er et lidt andet.

The New York Times bider ligesom den britiske avis The Independent mærke i danske Pilou Asbæks deltagen i afsnittet.

Anmelderne står ikke alene med deres roser. Også seerne virker glade for det nye afsnit.

På hjemmesiden IMDb, hvor brugere kan anmelde og give stjerner til tv-serier og film, har første afsnit få timer efter premieren høstet en bedømmelse på ni ud af ti mulige stjerner.

  • Nikolaj Coster-Waldau
    Danske Nikolaj Coster-Waldau spiller Jaime Lannister i hitserien "Game of Thrones". Foto: /ritzau/Willy Sanjuan /arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes