Annonce
Indland

Miljøfolk: Danmark hindrer beskyttelse af Østersø-arter

Ifølge miljøgrupper har Danmark som eneste land svækket en fælles Østersø-plan om at beskytte 69 truede arter.

Flere miljøorganisationer beskylder Danmark for at have svækket en fælles og ambitiøs Østersø-plan, der skulle beskytte 69 truede arter af havpattedyr, fisk, fugle, vandplanter og bunddyr.

Det skete mandag på et møde i Helsingfors-kommissionen (Helcom), som arbejder for at beskytte havmiljøet i Østersøen. Helcom omfatter ni lande: Danmark, Tyskland, Polen, Sverige, Finland, Rusland og de tre baltiske lande.

Blandt de arter, som nu ifølge den internationale interesseorganisation Oceana "nægtes beskyttelse mod udryddelse", er den europæiske ål, marsvinet og edderfuglen.

Tre arter - den amerikanske stør, en rokkeart og sandternen - er allerede forsvundet fra regionen.

- Det er uacceptabelt, at en enkelt ikke-miljøbevidst regering er i stand til at forårsage varige skader langt ud over sine farvande, siger Oceanas europæiske direktør, Lasse Gustavsson, i en pressemeddelelse.

I det oprindelige udkast til aftalen stod, at Helcom-landene "forpligter sig til" at udarbejde handlingsplaner for at beskytte de pressede arter. Danmark fik ifølge miljøorganisationerne ændret teksten til, at landene "kan overveje" at lave disse planer.

Også Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden kritiserer Danmarks rolle på Helcom-mødet, skriver Ingeniøren.dk. Mette Blæsbjerg, hav- og fiskeripolitisk medarbejder hos WWF, kalder det trist, at Danmark "fik udvandet teksten så meget".

- Den endelige aftale er langt svagere end udgangspunktet, og det var på et sent tidspunkt, at Danmark pludselig valgte at blande sig i alle mulige metodediskussioner, siger hun til Ingeniøren.

Flere af miljøgrupperne gætter på, at det kan have været frygt for torskefiskeriet i Kattegat, der fik Danmark til at modsætte sig aftalen.

Udgangspunktet for planen var Helcoms rødliste over truede arter, der blev præsenteret på et ministermøde i København i 2013. Af de 1750 undersøgte arter blev 69 betegnet udryddelsestruede.

Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland