Nye billeder fra Andreas Mogensen giver indsigt i lyn i atmosfæren

Den danske astronaut Andreas Mogensen har taget billeder af lyn i rummet med ny teknologi. Formålet er at blive klogere på de forskellige typer af lyn i atmosfæren.

Det oplyser DTU Space i en pressemeddelelse. Og seniorforsker og ledende forsker på projektet Olivier Chanrion er tilfreds med resultatet.

- Det er nogle fantastiske billeder, Andreas har optaget. Kameraet fungerer godt og giver os den høje tidsopløsning, som er nødvendig for at kende de hurtige processer i lynene, siger han.

Andreas Mogensen har både taget billeder af blå lyn i skyerne og af lyn, som bliver kalde røde feer. Begge dele er taget i atmosfæren højt over Jorden fra Den Internationale Rumstation (ISS).

Røde feer er specielle former for lyn i den del af atmosfæren, der kaldes mesosfæren. Derudover har Andreas Mogensen taget billeder af et blåligt lyn, som oplyser en sky.

Den røde fe er et kæmpelyn, som normalt er svært at registrere. Men på de billeder, Andreas Mogensen har taget, ses lynet i 40 til 80 kilometers højde over et blåligt lyn i atmosfæren.

Billederne er taget i samarbejde med forskere fra DTU, som har sammensat et særligt kamerasystem til formålet.

Ifølge chefkonsulent på DTU Space Torsten Neubert skal det blandt andet hjælpe med at få indsigt i, hvordan de kraftige lyn eksempelvis kan påvirke koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.

- Den høje tidsopløsning giver os en bedre mulighed for at forstå, hvad der sker inde i lyn. Eksempelvis hvordan lyn starter og udbreder sig, og hvad der egentlig sker i det øjeblik, de slår ned.

- Forstår vi disse indre processer, kan vi bedre forstå, hvordan de ændrer atmosfærens sammensætning, siger han.

Andreas Mogensen har også filmet og taget billeder af lyn, da han var på rumstationen i 2015, men dengang bruge han et almindeligt videokamera, hvor han fangede blå lyn, som skød opad fra tordenskyer.

Denne gang har han også et videokamera med, men det er udstyret med et lille ekstra kamera ovenpå.

Det ekstra kamera indhenter data, som gør det muligt at rekonstruere op til 100.000 billeder i sekundet.

/ritzau/