Annonce
Indland

Nyt studie viser lige så god beskyttelse ved krydsvaccination

144.360 personer i Danmark - primært folk ansat i sundhedssektoren - har fået første vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Af dem har 88.050 og 48.501 personer fået andet stik med henholdsvis Pfizer- og Moderna-vaccinen.(Arkivfoto) Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix

Ved vaccination med AstraneZeneca og dernæst Pfizer eller Moderna er der beskyttelse på 88 procent mod corona.

Man har fået en god beskyttelse mod coronavirus, hvis man er en af de knap 150.000 personer i Danmark, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med enten Pfizer- eller Moderna-vaccinen.

Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI).

Studiet viser, at fra 14 dage efter andet stik reduceres risikoen for smitte med coronavirus med 88 procent sammenlignet med uvaccinerede personer.

Dette er sammenligneligt med den beskyttelse på 90 procent, som to doser af Pfizer-vaccinen tidligere har påvist i et dansk studie.

- Det tyder på, at de sundhedspersoner, som har fået tilbudt først AstraZeneca-vaccinen og efterfølgende en anden vaccine, er lige så godt beskyttet som dem, der startede ud med at få et program med mRNA-vaccinerne, siger Tyra Grove Krause, som er konstitueret faglig direktør i SSI.

Ingen coronarelaterede indlæggelser eller dødsfald fandt sted efter vaccination med to forskellige vacciner. Det var derfor ikke muligt at estimere effektiviteten for de to udfald i studiet.

Effekten ved at få to forskellige vacciner er blevet undersøgt i perioden fra 8. februar til 23. juni.

Efter midten af februar var det varianten B.1.1.7 - før kendt som den britiske variant - der var den dominerede coronavariant i Danmark.

Delta-varianten, der efterfølgende har overtaget som den dominerede variant, udgjorde en meget lille andel af coronatilfældene i perioden for studiet.

Ifølge SSI er det derfor ikke muligt at sige noget om beskyttelsen mod Delta-varianten af det kombinerede vaccinationsprogram.

- Studiet siger ikke noget præcist om, hvor godt det her program (krydsvaccination, red.) virker imod Delta-varianten, men der er umiddelbart ingen grund til at tro, at det skulle virke ringere.

- Men det er ikke undersøgt i dette her studie, siger Tyra Grove Krause.

Seruminstituttets forskere fortsætter med at undersøge vaccineeffektiviteten.

Det er primært personale i sundhedssektoren og personer, som varetager en kritisk funktion, som har fået første vaccination med AstraZeneca-vaccinen.

Ifølge SSI har 144.360 personer i Danmark fået første stik med AstraZeneca-vaccinen. Af dem har 88.050 og 48.501 personer fået andet stik med henholdsvis Pfizer- og Moderna-vaccinen.

AstraZeneca-vaccinen blev tidligere i år taget ud af vaccinationsprogrammet i Danmark, men har siden maj været mulig at vælge i en tilvalgsordning.

Baggrunden for at tage den ud er risiko for en sjælden, men alvorlig bivirkning ved at blive vaccineret med vaccinen.

Sygdommen kaldes vitt. Den er kendetegnet ved, at man ser en usædvanlig kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Link til pressemeddelelse
  • SRI LANKA-HEALTH-VIRUS-VACCINE
    144.360 personer i Danmark - primært folk ansat i sundhedssektoren - har fået første vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Af dem har 88.050 og 48.501 personer fået andet stik med henholdsvis Pfizer- og Moderna-vaccinen.(Arkivfoto) Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne