Økonomer: Negative renter kan få folk til at opgive opsparing

Flere danskere vil blive ramt af negative renter, og det kan få uheldige konsekvenser.

Det mener en række adfærdseksperter ifølge Jyllands-Posten og Finans.

De negative renter kan få danskere til at undlade at have et økonomisk sikkerhedsnet i form af en opsparing i banken eller en budgetkonto, lyder advarslen.

Kasper Meisner Nielsen, der er professor ved CBS, forklarer, at det kan ændre opsparingslysten, hvis bankerne fortsætter med at sænke grænsen for, hvornår de opkræver negative renter af private kunders indlån.

- Hvorfor skal man følge bankens anbefaling om et økonomisk sikkerhedsnet i form af en opsparing svarende til tre måneders løn, hvis det bare giver indtjening til banken? Det er bekymrende, siger han til Jyllands-Posten.

Professor Steffen Andersen, der forsker i husholdningernes finansielle beslutninger, advarer om risikoen for, at nogle vil trække penge ud af banken og gemme dem derhjemme.

De fleste banker - inklusive de største - har nu sat grænsen, så kunder kan have op til 100.000 kroner i banken, før der skal betales negative renter.

Ved den grænse skal 33 procent af alle voksne eller 1,47 millioner danskere betale negative renter, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Sænkes grænsen til 50.000 kroner, vil mere end hver anden - eller godt 2,2 millioner - være omfattet.

Direktør Marlene Nørgaard Carolus, der står i spidsen for Mybanker, venter, at flere bliver omfattet af negative renter.

- Bankerne placerer penge til -0,5 procent i Nationalbanken. Den regning sender de videre til kunderne, og det vil de blive ved med.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, end at den første bank snart sænker grænsen til 50.000 kroner eller 75.000 kroner, siger Marlene Nørgaard Carolus til Jyllands-Posten.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) indkaldte tidligere denne uge brancheorganisationen Finans Danmark til et møde, hvor han langede hårdt ud efter bankerne, der umiddelbart afviste kritikken.