Annonce
Indland

Omstridt bro åbner lørdag med uprøvet betalingssystem

Byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro er slut. Højbro over Roskilde Fjord indvies lørdag og ligger ved Frederikssund. Broen er cirka 1,4 kilometer lang og bliver Danmarks tredje betalingsbro. (Arkvifoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Lørdag indvies ny forbindelse over Roskilde Fjord. Det vil koste 14 kroner for bilister at passere.

Efter flere års byggeri indvies den både længe ventede og omstridte Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. Det sker lørdag klokken 10.

Broen ligger syd for den noget bedagede Kronprins Frederiks Bro og har til formål at spare pendlere kørselstid, fortæller Henrik Vincentsen, der er projektchef på Fjordforbindelsen Frederikssund.

- Den nye bro vil spare pendlere, der skal fra for eksempel Skibby til Københavnsområdet, rigtigt meget tid.

- Der vil både være kortere vej, og vi hører også om trafikanter, der sidder i kø i en halv time i myldretiden ved den gamle bro, der i mange år har været en flaskehals, siger Henrik Vincentsen.

For at spare tid og kilometer skal bilister også betale. Broforbindelsen vil, fra den officielt åbner for trafikanter mandag, koste 14 kroner per tur for almindelige personbiler og små busser og 41 kroner per tur for lastbiler og store busser.

Betalingssystemet er uprøvet på dansk grund, og det vil blive uden bomme, stop og pungen op af lommen.

I stedet vil det være muligt at benytte sig af BroBizz eller nummerpladeregistrering, hvor man skal tilmelde sit køretøj på fjordforbindelsens hjemmeside med sit kreditkort.

Hvis man ikke er registreret, skal man aktivt selv betale inden for fem dage. Ellers kommer der administrationsgebyr på, fortæller Henrik Vincentsen.

Han peger på, at det nye betalingssystem vil kræve tilvænning hos trafikanterne.

- Der vil uden tvivl være øget behov for kundeservice i den første tid, og derfor vil vores operatør sørge for ekstra mandskab, siger han.

Kronprinsesse Marys Bro bliver den tredje betalingsbro i Danmark foruden Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Betalingsdelen har mødt kritik fra både lokale og lastbilchauffører.

Blandt andet har en lokal vognmand med ti ansatte ifølge TV2 Lorry anslået, at de 41 kroner per tur over broen vil løbe op i 400.000 kroner ekstra om året.

- Kritikken skal måles op med antal kørte kilometer og transporttid, siger Henrik Vincentsen.

Broen har kostet to milliarder kroner, og prisen for at passere broen er fastlagt efter, at den skal tilbagebetales på 40 år, fortæller projektchefen.

I forbindelse med åbningen af broen vil der være motionsløb over broen og folkefest med kronprinsesse Mary - som broen er opkaldt efter - som gæst.

  • Byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro
    Byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro er slut. Højbro over Roskilde Fjord indvies lørdag og ligger ved Frederikssund. Broen er cirka 1,4 kilometer lang og bliver Danmarks tredje betalingsbro. (Arkvifoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes