Annonce
Indland

Otte ud af ti kræftpatienter i live et år efter diagnose - fremgang udebliver

Kræftbehandlingen i Danmark har gjort store fremskridt over de seneste årtier, men chancen for at overleve er ifølge de seneste tal nogenlunde uforandret. (Arkivfoto). Foto: Rune øe/Ritzau Scanpix
Kræftens Bekæmpelse er ikke imponeret over nye tal for kræftoverlevelse, der er stort set uforandret.

84 procent af de kvinder, der får konstateret kræft, er stadig i live et år efter. Det tilsvarende tal for mænd er 83 procent.

Det viser nye tal for kræftoverlevelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene dækker perioden fra 2019 til 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammenlignet med de tre forudgående år er der ifølge styrelsen tale om en lille forbedring.

Fra 2016 til 2018 var de tilsvarende tal 83 procent for kvinder og 82 procent for mænd.

Det tyder ifølge styrelsen på, at covid-19 ikke har påvirket kræftpatienters chance for at overleve.

- Vi kan ikke ud fra tallene sige, hvad covid-19 har betydet for kræftbehandlingen. Men vi kan sige, at chancen for stadig at være i live, et år efter at man fik konstateret kræft ikke har været negativt påvirket, siger Mette Keis Jepsen, som er afdelingsleder i Sundhedsdatastyrelsen.

Her er nyheden hos Sundhedsdatastyrelsen

Coronaepidemien fik mange danskere til at udskyde lægebesøg.

Det førte til bekymring for, at potentielt livstruende sygdom ville blive opdaget for sent. Med en ringere chance for overlevelse til følge.

Men det er der altså intet, der tyder på ifølge de seneste tal.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke så imponeret over de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Her hæfter man sig ved tallet for, hvor mange der er i live fem år efter, diagnosen er stillet.

Her er tallet 67 procent for mænd og 70 procent for kvinder i perioden 2019 til 2021.

Det er stort set samme kræftoverlevelse som i den forrige periode.

Her er pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse

- Udviklingen bekymrer mig. Dykker man ned i tallene, er der lyspunkter inden for nogle kræftformer, men den såkaldt generelle kræftoverlevelse er faktisk fladet ud i de seneste år, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker i en pressemeddelelse.

Der er dog generelt sket store bedringer de senere år, når det gælder chancen for at overleve kræft.

I perioden fra 2007 til 2009 var det 75 procent af de ramte, der stadig var i live, et år efter de fik en kræftdiagnose.

Forbedringen er særligt stor, når det gælder chancen for at overleve lungekræft.

/ritzau/

  • Aleris (hamlet)
    Kræftbehandlingen i Danmark har gjort store fremskridt over de seneste årtier, men chancen for at overleve er ifølge de seneste tal nogenlunde uforandret. (Arkivfoto). Foto: Rune øe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland