Annonce
Indland

Overlæge stillede forkert diagnose i 21 kræftsager

Efter mistanke om lægefejl på Regionshospitalet Viborg har 21 kvinder fået diagnosen brystkræft. De var oprindeligt erklæret raske, oplyser Region Midtjylland. Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard/arkiv

3600 kvinder blev tilbudt ekstra undersøgelse efter mistanke om lægefejl. 21 har fået konstateret brystkræft.

Efter mistanke om lægefejl på Regionshospitalet Viborg har 21 kvinder fået diagnosen brystkræft. De var oprindeligt erklæret raske, oplyser Region Midtjylland.

Det var en intern sikkerhedskontrol på Regionshospitalet Viborg, der rejste mistanke om, at en overlæge havde begået fejl i undersøgelser for brystkræft, fortæller lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt Michael Braüner Schmidt.

- Nogle ansatte i røntgenafdelingen havde lagt mærke til, at kvinder, der var blevet frikendt for brystkræft efter en undersøgelse, blev genhenvist af en praktiserende læge.

- Her blev det konstateret at kvinderne havde brystkræft.

Ifølge Michael Braüner Schmidt førte den observation til en længere intern undersøgelse, hvor det blev opdaget, at overlægen bag undersøgelserne ikke havde fulgt retningslinjerne i alle tilfælde.

Overlægen havde siden juli 2015 undersøgt godt 3600 kvinder.

De er siden 30. juni i år blevet tilbudt ekstra sikkerhedstjek for kræftformen.

2162 kvinder tog imod tilbuddet om ekstra sikkerhedstjek, hvoraf 21 har fået diagnosen brystkræft. Kvinderne er begyndt i behandling.

Den lægefaglige direktør mener, at man fremover trygt kan stole på de resultater, man får i forbindelse med en kræftundersøgelse på hospitalet.

- Vi arbejder med i højere grad at sikre, at vores folk har de kompetencer, der skal være til stede for at lave undersøgelserne.

- Vi arbejder også på at lave et system over klagesager, så vi kan se, om der er en ophobning af klagesager inden for et bestemt område. På den måde kan vi lave en mere effektiv indsats, siger han.

Da mistanken blev rejst, havde den pågældende overlæge opsagt sin stilling. Styrelsen for Patientsikkerhed har suspenderet overlægens autorisation, mens den undersøger sagen.

Styrelsen kan ikke oplyse, hvornår man er færdig med at behandle sagen.

Kontorchef Charlotte Hjort kalder det en "meget tragisk sag", som man ser på med stor alvor.

- Det er vigtigt for os, at man lærer af en sag som denne, så det ikke sker igen, siger hun i en skriftlig kommentar.

Der findes ifølge styrelsen flere mulige sanktioner, hvis der er grundlag for en faglig sag mod overlægen. Det strækker lige fra et skærpet tilsyn til inddragelse af autorisationen.

Regionshospitalet Viborg har med tilladelse fra de kræftramte kvinder anmeldt sagerne til Patienterstatningen.

Den skal afgøre, om de 21 kræftdiagnoser kunne være opdaget tidligere, og om kvinderne er berettiget til erstatning.

  • Lægefejl kan have ført til 21 forkerte kræftdiagnoser
    Efter mistanke om lægefejl på Regionshospitalet Viborg har 21 kvinder fået diagnosen brystkræft. De var oprindeligt erklæret raske, oplyser Region Midtjylland. Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard/arkiv
Annonce
112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov