Annonce
Indland

Professor ser ny behandling af blinde som et gennembrud

Ved hjælp af en særlig brille blev patienten i stand til blandt andet at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene. Uden brillerne var han ude af stand til at udføre nogen som helst visuelle opgaver. (Arkivfoto). Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Ny behandling kan give blinde et groft syn, så de er mindre afhængige af andre sanser, siger professor.

Det er banebrydende, at en 58-årig mand, der igennem 40 år har været helt blind, delvist har fået sit syn tilbage ved hjælp af genterapi.

Sådan lyder vurderingen fra Michael Larsen, professor i øjensygdomme ved Rigshospitalet.

- Perspektivet er, at nu kan mennesker, der er kede af at have tabt deres sidste syn, få en form for erstatning, som gør det muligt for dem at navigere og arbejde med et groft syn på en måde, så de ikke er afhængige af berøring, lyd eller andre former for genkendelse af omverdenen, siger han.

Den blinde mand, som har været igennem behandlingen, har en øjenlidelse, som det i store træk hidtil har været umuligt at gøre noget ved.

Men nogle "snedige forskere" har altså muligvis fundet en løsning. Michael Larsen forklarer, at de har været inde i øjet og omprogrammeret nogle celler i nethinden.

Teknikken går ind og ændrer celler, så de producerer flere lysfølsomme proteiner. Det sker ved at sprøjte en modificeret og harmløs form for virus ind i øjet.

Det gjorde sammen med en særlig brille patienten i stand til blandt andet at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene.

Uden brillerne var han ude af stand til at udføre nogen som helst visuelle opgaver.

Ifølge Michael Larsen er det et gennembrud på forsøgsplan. Men det er rigtige mennesker, der skal fortælle, om det reelt kan bruges.

- Det skal vise sig, når det her bliver gjort i større skala, om sådan en helt blind person, som er vænnet til at leve med sit handicap, får noget ud af det praksis. Det er kun den blinde patient, der kan afgøre det.

- Hvis vi ser på, hvad dygtige blinde kan med førerhunde og en stok og elektroniske hjælpemidler, så er det ganske imponerende. Og mange af dem kan fungere til og med i et arbejde og være til gavn for andre og have en god livskvalitet.

- Det er noget, de har opnået, fordi de har vænnet sig til at være blinde og været igennem en træning, siger han.

Derfor skal behandlingen altså være af en vis kvalitet, hvis den skal bibringe dem noget ekstra, lyder vurderingen.

Patientens lidelse i forsøget hører til en gruppe af sygdomme ved navn retinitis pigmentosa, som rammer øjets nethinde.

Ifølge Dansk Blindesamfund kommer der cirka 50 til 100 nye tilfælde af retinitis pigmentosa om året i Danmark. Over en million mennesker er på verdensplan påvirket af en sygdom tilhørende gruppen.

  • FRANCE-HANDICAP-TECHNOLOGY-COMPUTING-TELECOMS
    Ved hjælp af en særlig brille blev patienten i stand til blandt andet at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene. Uden brillerne var han ude af stand til at udføre nogen som helst visuelle opgaver. (Arkivfoto). Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning