Annonce
Indland

Rapport: Alkoholmisbrug i familien påvirker børn fysisk

17 procent af de børn, der lever med alkoholproblemer i hjemmet, oplever ugentligt at have fem til otte former for fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel som hovedpine, mavepine, nervøsitet og vanskeligheder ved at falde i søvn. (Arkivfoto). Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix

Alkoholproblemer i hjemmet påvirker børn negativt både fysisk og psykisk, viser ny rapport fra Børns Vilkår.

Mindst ét barn per skoleklasse oplever, at voksne i hjemmet drikker for meget. Det medfører, at børnene trives dårligere fysisk og psykisk, har lavere selvværd og en dårligere skolegang end andre børn.

Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden. I rapporten bliver 13 forskellige former for svigt undersøgt.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, står det "ret slemt til", når det gælder alkoholmisbrug i børnefamilier.

- Alle statistikker viser negative problemer ved at vokse op i en alkoholfamilie. Der er heldigvis mange børn, der klarer sig alligevel.

- Men der er en alt for stor andel af børn, som får et dårligere liv som konsekvens af deres forældres alkoholmisbrug.

17 procent af de børn, der lever med alkoholproblemer i hjemmet, oplever ugentligt at have fem til otte former for fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel som hovedpine, mavepine, nervøsitet og vanskeligheder ved at falde i søvn.

Til sammenligning er tallet blandt andre børn seks procent.

Tallene om alkoholproblemer i hjemmet, som indgår i rapporten, er baseret på 2465 spørgeskemabesvarelser fra elever i 5. og 8. klasse og interviews med 30 børn i 5. klasse og 23 børn i 8. klasse.

Undersøgelsen viser, at mindst ét barn per skoleklasse - svarende til omkring fem procent - svarer ja til, at de har oplevet, at den ene eller begge forældre i løbet af det seneste år har drukket for meget.

Men tallet er formentlig højere, lyder det fra Rasmus Kjeldahl. For det er ikke nødvendigvis alle de adspurgte børn, der har lyst til at fortælle eller er klar over, at der er et problem med alkohol i deres familie.

- Vi ved, at der er en del børn, som er meget tilbageholdende med at fortælle, at der er problemer i familien, selv om det er anonymt.

- Vi ved også, at der er nogle yngre børn, som ikke altid er bevidste om, at det, der er galt i deres familie, er knyttet til misbrug, siger Rasmus Kjeldahl.

Han uddyber, at der i den ældre del af de adspurgte børn i alderen 14-16 år er en større del, der har oplevet alkoholmisbrug i deres familie.

De interviewede børn i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvad det betyder, når de voksne drikker for meget. De svarer oftest, at det er, når forældrene ikke længere kan styre sig og er afhængige af alkohol.

Rasmus Kjeldahl mener, at myndighederne skal køre en "mere aktiv og opsporende indsats", så omfanget af problemet bedre kan blive belyst.

- Vi er nødt til som voksne at være opmærksomme på at underrette myndighederne, når vi har den mindste mistanke om, at det her sker.

- Og vi er nødt til at være realistiske og gribe ind og ikke bare håbe, at det nok går, siger Rasmus Kjeldahl.

  • PLUS PFS Vokset op i misbrug: Mine råd inden konfirmationen
    17 procent af de børn, der lever med alkoholproblemer i hjemmet, oplever ugentligt at have fem til otte former for fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel som hovedpine, mavepine, nervøsitet og vanskeligheder ved at falde i søvn. (Arkivfoto). Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Halv milliard på vej: Lokale boligejere foran økonomisk indsprøjtning

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen