Annonce
Indland

Regeringen og kommunerne er endt i klimakrig om affald

Regeringen vil have brændt mindre affald i Danmark for at nå klimamål - til skade for klimaet, mener KL.

Regeringen og kommunerne er langt fra enige om, hvorvidt det er godt eller skidt for klimaet, hvis der forbrændes mindre affald i Danmark, sådan som regeringen ønsker.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen mener, at kapaciteten til at forbrænde affald i Danmark skal nedbringes med 30 procent. Det skal blandt andet ske ved, at ejerskabet af forbrændingsselskaberne skal fra kommunernes hænder og ud på det frie marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrændingsselskaberne bidrager blandt andet til at levere fjernvarme.

Ifølge klimaministeren Lars Aagaard (S) vil regeringens plan formentlig medføre konkurser blandt anlæggene, men han tror også på billigere fjernvarmepriser og affaldshåndtering. Det oplyser han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Forbrænding af affald bidrager samtidig til CO2-udledningen. Dermed kan man sænke Danmarks CO2-udledning ved at nedbringe affaldsforbrændingen.

Men hverken forbrugerne eller klimaet kommer til nyde gavn af forslaget, hvis man spørger formand for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm.

Læs historien på Jyllands-Postens hjemmeside

- Det vil skabe stor usikkerhed om fjernvarmen i Danmark. Hvis man liberaliserer de her værker, og de ikke kan skaffe affald, så kan de risikere at gå konkurs, siger han til Ritzau.

- Og ingen kunder vil jo ind i et selskab, hvor man kan komme til at hænge på en stor regning. Det kan skabe usikkerhed i det hele taget om udrulningen (af fjernvarme, red.).

Klimaet mener han heller ikke vinder ved at nedbringe kapaciteten. Det til trods for, at der i dag er overkapacitet og importeres udenlandsk affald.

- Hvis den danske kapacitet nedsættes, og vi ikke kan energiudnytte udenlandsk affald, ender det på et deponi. Der forurener det langt mere. Så det er lidt skørt, siger Martin Damm.

Samtidig vil det sætte en stopper for grønne investeringer i affaldsforbrændingen, mener KL-formanden.

- Vi har set de største forbrændingsanlæg arbejde på at opsamle CO2. Så vil det jo være en ultra-klimavenlig løsning til at energiudnytte affald, siger han.

- Men hvem vil investere i et aktieselskab, hvor risikoen for at gå konkurs er der?

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet giver kommunerne ret "langt hen ad vejen", skriver Jyllands-Posten.

Særligt kan han se en klimafordel i, at affald forbrændes i Danmark frem for i andre lande med mindre teknisk formåen.

Men fordi den danske klimamålsætning handler om udledning i Danmark og ikke globalt set, vil det paradoksalt nok bringe Danmark længere fra sin målsætning om at nedbringe udledningen af CO2.

/ritzau/

Annonce
Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet